Fra DBC’s lektørudtalelse:
“En overrumplende novellesamling, som giver vampyrgenren nyt blod. Bør stå på alle landets folkebiblioteker … Den danske genrescene er spækket med talent, og nogle af de bedste forfattere er da også med her: Jonas Wilmann, Teddy Vork, Christian Reslow, Martin Schjönning og Amdi Silvestri.”
“… En virkelig god samling. Oftest når jeg anmelder antologier, så må jeg skrive noget med at der både er gode og dårlige historier i samlingen, men her er faktisk tale om en samling der holder et højt niveau hele vejen igennem … Generelt kan det siges at mine forbehold for at skulle sidde og læse den ene vampyrhistorie efter den anden blev gjort til skamme … Denne samling viser ikke bare at vampyren ikke er svag, men også at det stadig kan lade sig gøre at skrive de spændende og fængende vampyrhistorier. Den viser, ligesom flere andre samlinger der i disse år udkommer med noveller inden for det fantastiske, at der findes rigtig mange dygtige forfattere herhjemme.”
“Min favorit er også vindernovellen “De fattige blandt menneskene” af Martin Schjönning. Historien udspiller sig i narkomiljøet, hvor vi følger en lille gruppe narkomaner, der har holdt sammen gennem flere år … Martin Schjönning skriver overbevisende og virkeligt skræmmende om narkomanernes hverdag. Den realisme gør historien så meget desto stærkere, og så synes jeg, at sammenstillingen af narkomaner og vampyrer er på samme tid overraskende og indlysende. Slutningen er ligeså grum som fortællingen, og det er fuldt fortjent, at Schjönning vandt konkurrencen … alt i alt er “Vampyr” en yderst vellykket antologi, både kvalitetsmæssigt og med hensyn til at få den skræmmende vampyr tilbage.”
“Nogle gange må man knibe sig i armen over ens held ved at være anmelder – jeg er lige blevet færdig med den overlegent gode novellesamling – Vampyr – hvor nattens mørke stjerner, såvel som debutanter boltrer sig i det ene velskrevne blodorgie efter det andet … Vampyr er en novellesamling, der virkeligt kan anbefales. Vampyren er tilbage til det punkt, hvor den giver slip på alle hæmninger og moral, mens vi mennesker kun eksisterer for at blive suget tomme. Alle noveller er velskrevne og en fornøjelse at læse.”
“Jeg kunne bedst lide “De fattige blandt menneskene” af Martin Schjönning, hvor vampyrbegrebet blev udfordret på en virkelig rørende, klam og ulækker og indlysende rigtig måde. “De fattige …” foregår blandt stofmisbrugere og drager en parallel mellem måden vampyrer opfører sig på og stofmisbrugere. Miljøskildringen er uhyggelig indfølt.”
Pingback: Fucking lykkelige tidender |