Fra DBC’s Lektørudtalelse (Kan læses i sin helhed på Tellerups hjemmeside)
“Et godt miks af velskrevne gyser- og skrækhistorier, samt en faglig introduktion til horror- og gysergenren, og en flot præsentation af opkommende danske gyserforfattere”
“Det [kan] absolut anbefales at læse hele bogen, for alle historierne byder på god underholdning – af den uhyggelige slags, selvfølgelig!”
“Der er stor variation imellem bidragene, men de holder generelt et højt niveau, og indeholder såvel gyserhistorier af den mere klassiske opbygning, men også en række med mere varierede og alternative tilgange til en genren.”
“I sagens natur er det en samling blandede bolsjer, men heldigvis smager mange af dem rigtig godt. Lad mig fremhæve de bedste. Henrik Einspors “Bølgen” har en mageløs stemning i en gribende historie om en forestående katastrofe. Og i “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen får vi mesterlig uhygge i en ekstremt velskrevet novelle. “Anonymt bidrag” af Martin Schjönning er intens og klaustrofobisk og forfatteren gør god brug af den usædvanlige location.”
“Og mange af historier heri kommer til at leve i lang tid hos læserne – ikke fordi de er uforståelige, men fordi de er godt fortalte. Et par personlige favoritter må være Nikolaj Højbergs “Sommerfrost” (en smuk binding fra det helt hverdagsagtige til det helt store), Martin Schjönnings “Anonymt bidrag” (som vel er en slags dyster magisk realisme) og Teddy Vorks “Isolde” (der med stor succes opdaterer et klassisk tema).
“Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.
Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser “Velkommen til dybet”. Bare læs den med det samme …”
“Bogen indeholder en varieret vifte af noveller som vil hjælpe dig til at finde lige præcis din type horror … Noveller i denne antologi der specielt fik hårene til at rejse sig i nakken på mig er: Gamle minder af Michael B. Hansen, Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen, Mærket af Nicole Boyle Rødtness, Anonymt bidrag af Martin Schjönning og Isolde af Teddy Vork.”