Fucking lykkelige tidender

Kandor udskrev en novellekonkurrence i foråret med titlen Monster. Ligesom Vampyr, der gjorde op med glitterdrengene og Varulv, der tog livtag med de dumme bølledyr, er Monster et genreopgør. Monster-konkurrencen udbad sig simpelthen historier, der ikke genbrugte de samme støvede gamle uhyrer – vampyren og varulven, men måske især zombien. Der skulle tænkes nyt, og det gjorde vi så.

Det blev Teddy Vork der vandt konkurrencen, med novellen Tomme kar. Vork, der blandt andet har modtaget prisen for Årets Danske Horrorudgivelse (novellesamlingen Sprækker, 2014), er en af mine egne favoritforfattere, hvad horror angår, så det er bestemt ingen skam at “tabe” til ham!

Min eget bidrag hedder Fucking Lykkelige Slutninger, og får en plads i antologien, sammen med ni andre, forfattet af både kendte ansigter som A. Silvestri, Mikkel Harris Carlsen og Lars Ahn Pedersen, men også af forfattere jeg ikke kender, og det er vildt spændende synes jeg. Der er blevet lidt længere mellem horror-antologierne, og det er vigtigt at holde undergrunden i kog.

Fucking Lykkelige Slutninger er en indadskuende fortælling, hvor jeg leger med monologformen. Til tider glider den over i en slags stream-of-consciousness-historie, som jeg håber I kan lide, for det er virkelig tilfredsstillende at arbejde med. Monsteret vil jeg ikke afsløre, men lad os bare sige at jeg selv har mødt det, ansigt til fjæs …

Læs Kandors opslag om de deltagende forfattere her.

Kværnen skifter adresse

Jeg har været ret tavs på det sidste, men jeg har haft en god grund. Forlaget Kandor, som har stået bag størstedelen af mine novelleudgivelser og begge mine romaner, har nemlig været i yderste livsfare. Stik imod tidsånden har jeg ønsket at vente med at udtale mig, indtil jeg kendte resultatet af krisen.

Resultatet har været ganske positivt! Et andet forlag, DreamLitt, har valgt at opkøbe Kandor og gøre det til et inprint. Oversat til normalt dansk: Kandor bevares som et horror-orienteret forlag, men som en underafdeling af DreamLitt. Nikolaj, der har opbygget Kandor fra bunden, beholder sin redaktørpost.

Dette betyder at jeg i øjeblikket forhandler med DreamLitt om diverse genudgivelser af de værker jeg har udgivet på Kandor. Jeg holder naturligvis bloggen opdateret løbende, hvad det angår. Den største ændring Kandors nærdødsoplevelse har ført med sig, er at min kommende udgivelse, den illustrerede kortroman Kværnen, har fået nyt hjem.

Kværnen blev simpelthen headhunted af forlaget Calibat, et raketforetagende, der er utroligt dygtige til at producere netop illustrerede bøger. Calibat udgiver bøger af skyhøj kvalitet, og jeg er virkelig glad for at Kværnen er blevet samlet op af netop dette forlag!

Traditionen tro er her et billede af kontrakten med en alkoholisk væske i nærheden:

calibat kontrakt med øl

En dans på roser – Afsinds første kvartal

Det er nu lidt over tre måneder siden at afsindet blev sluppet løs, og det er sgu ikke gået stille af sig! Der gik kun omkring en måned før første oplag af Afsind var udsolgt, og Kandor måtte bestille et nyt. Det kan måske have noget at gøre med at mange blogs og enkelte konventionelle medier var ret hurtige til at anmelde den. Jeg har samlet de anmeldelser jeg har kunnet finde her.

Den anmeldelse der er nået ud til flest læsere er nok Jette Holsts. Holst er bibliotekar i Horsens og hendes meninger om bøger bliver udgivet både på bibliotekernes Litteratursiden.dk, på Bogrummet.dk og på hendes egen velbesøgte genre-blog Gyseren.dk. Holst gav Afsind 4/5 stjerner og skrev blandt andet at “Martin Schjönning [er] fantastisk til at fremmane billeder, der sætter sig på nethinden, ligesom hans sprog er på et højt niveau.” Hun beskriver Afsind som “en herlig klam, skræmmende og velskrevet roman.”

Holst er dog langt fra den eneste bibliotekar der har givet Afsind et skudsmål. Lektøren skrev eksempelvis: “Plottet kunne egentlig godt være udtænkt af en tidlig Dean Koontz eller Stephen King. Det er opfindsomt og meget makabert med temmelig udpenslede detaljer” og “Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er “Afsind” af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne”

På bloggen Bare et kapitel mere huserer en bibliotekar ved navn Pernille, der også udstyrer Afsind med 4/5 stjerner og dertil ordene: “Denne bog blev sat på min liste over bøger jeg gerne vil genlæse, så snart jeg havde vendt den sidste side, for jeg er sikker på at jeg vil få opdage nye ting og aspekter ved at læse den en anden gang […] Afsind er en bog enhver horrorfan bør læse. Den er skræmmende, velskrevet og meget interessant.”

Det er sjældent man, som forfatter, kan prale af udelukkende gode anmeldelser, og det kan jeg heller ikke. Et par af dem er lidt lunkne, men i det mindste kritiserer de bogen for at ting jeg har puttet ind i den helt overlagt. Der er altså mest tale om en uenighed mellem min opfattelse af god litteratur og anmelderens ditto.

Den meget aktive blogger Anika Eibe gav Afsind 3/6 stjerner, men roser de “meget grafiske scener af vanviddet”. Hun har det svært med mine skiftende synsvinkler og mine umælende dæmoner, men slutter med en lille disclaimer, der alligevel fik et stort smil frem på mine læber. At hun ikke var helt oppe at ringe over bogen kan “skyldes at jeg for tiden er inde i en pladderromantisk periode, hvor jeg ikke læser meget gys […] for jeg er egentlig ret sikker på at hardcore horrorfans vil være meget begejstrede for denne bog.”

Mit lokale nyhedsorgan Vollsmose Avisen bragte en trestjernet anmeldelse. Deres skala går til fem, så jeg betragter det stadig som en sejr. Anmelderen kan lide at “bogen er uhyggelig, men samtidig fængende og svær at lægge fra sig – man vil gerne lige have det næste gys med.” Avisen bragte også et interview med mig, hvor jeg kloger mig om horror-genren.

Daniel Henriksen fra Trauma Magazine har også tildelt Afsind 3/5 stjerner, men er langt mere positiv i sin anmeldelse – stjerne-abstraktionerne er generelt lidt svære at blive enige om, synes jeg. Henriksen skriver: “Der skal ikke graves meget for at finde guld mellem afsnittene i ‘Afsind’. Jeg er især glad for beskrivelserne og de daglige betragtninger. Det er spændende, farverige linser vores hovedpersoner bærer, og de betragter verden fra en anden vinkel end så mange andre. De kommunikerer til læseren med et klart sprog – et digterisk, beskrivende sprog, der er visuel, detaljerig, og som dvæler ved detaljer. Det er som et stort maleri, der er minutiøst malet med en fin pensel, men på afstand forekommer en smule abstrakt.” Det er jo nærmest kunst i sig selv at skrive sådan i en anmeldelse, synes jeg!

På bloggen Sort Tale bruges der ikke stjerner. Til gengæld bruges der meget rosende ord om Afsind. Slutningen er den bedste: “Schjönning gør helt klart sit for at sætte horror-genren på det litterære verdenskort. Og Afsind er klart et must reads for horror-fans!” Der uddeles også ros for at alle hovedpersonerne er lige interessante at følge – noget der virkelig lå mig på sinde da jeg skrev dem.

Jeg har naturligvis gemt det bedste til sidst. Den aller første anmeldelse Afsind fik var på nyhedssitet MitFyn.dk. Anmeldelsen blev senere bragt på tryk i Fyens Stifttidende. Jens Eichler Lorenzen roser stort set hvert eneste aspekt af bogen og uddeler gavmildt 5/6 stjerner. Han kan lide sproget, plottet, tempoet, men vigtigst af alt kan han lide ambitionsniveauet. Jeg har skrevet et længere indlæg om anmeldelsen her.

Så vidt anmeldelserne. Der dukker måske et par stykker mere op, fra medier der udkommer med længere mellemrum, men jeg er generelt virkelig stolt over dette korpus af ganske positive holdninger til Den Store Røde. Afsinds første kvartal ender forresten på Fantasticon i den kommende weekend. Jeg bliver interviewet om Afsind og mit øvrige forfatterskab af Flemming R. P. Rasch, søndag d. 12. klokken 16 i Valby Kino.

 

 

Podcast på den hyggelige måde

Episode 11 – Hyggenørderi

Hvis du har 1½ time til overs – og her i påsken skal man jo bruge lidt tid på at fordøje det kristne budskab og en hel del snaps – kan du lytte til 11. episode af podcastet Hyggenørderi. Hyggenørderi handler om alt mellem himmel og jord og episode 11 handler såmænd om mig, mit gryende forfatterskab, horror-genrens genvordigheder, skriveprocesser, og alt hvad de herlige mennesker bag udsendelsen ellers kunne finde på at spørge mig om. Vi kommer meget vidt omkring og snakker blandt andet om slasher film, dinosaur-erotika og krimimessen. Det er første gang jeg deltager i et så langt interview, og det var virkelig fedt bare at kunne give den gas!

Klik her, for at lytte til Hyggenørderi.

 

Forfald, uhygge og kropslighed – Lektøren om Afsind

Jeg har endnu en gang fundet nåde for lektørens blik, og det er, som jeg ofte fremhæver, virkelig vigtigt når man beskæftiger sig med genrelitteratur. Lektørens udtalelse er det, der bestemmer om folkebibliotekerne anskaffer ens bog eller ej, og hvad Afsind angår burde den sag være i orden nu.

Udtalelsen indledes med ordene ”Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er Afsind af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne.” Det er omtrent den bedste måde den kunne starte på, og ikke kun fordi den roser mig, men fordi den placerer Afsind i voksen-reolerne, hvor den retteligt hører til. Alt for mange biblioteker placerer (stadig!) moderne dansk voksen-horror i børneafdelingen, hvor det ikke rigtigt gør gavn.

Senere i udtalelsen, som jeg på grund af rettighedslove ikke må citere mere end 10 % af, sammenlignes plottet i Afsind med noget en ung Dean Koontz eller Stephen King kunne have fundet på, og det er ikke første gang den sammenlignes med værker af disse to stjerneforfattere. I samme ombæring kalder lektøren plottet for ”opfindsomt og meget makabert”, hvilket i mit hjørne af litteraturens afkroge må siges at være særdeles positivt.

”Historiens stemning af forfald, uhygge og kropslighed fastholder læseren,” fortsætter lektøren, og ender med, heldigvis, at anbefale bibliotekerne at købe min bog.

På en dag hvor forårssnuen har indfundet sig og nødvendiggjort romtoddyer og et par kilometer næseklude, som akkompagnement til arbejdet med min roman #2, er det sgu en dejlig besked at se dumpe ned i inboxen. Den varmer mere end sweateren og toddyen, i hvert fald!

Krimien er bare realistisk horror

Tanker fra Krimimessen 2016 og en kærligt ment opsang til de danske horror-fans.

I den just overståede weekend var der for 15. gang Krimimesse i det gamle statsfængsel i Horsens. For jer der aldrig har været der, kan jeg fortælle at det er et større arrangement end man umiddelbart skulle tro. To hele dage med forfatter-interviews, foredrag, oplæsninger, bogsigneringer og børneaktiviteter. Forfattere og eksperter fra hele verden. En håndfuld prisuddelinger – heriblandt horror-prisen. Ikke at forglemme +5000 læsere/potentielle købere, der valfarter til det gamle fængsel fra hele landet.

Messen fokuserer natuligvis på krimier. Dem det hele handler om, de +5000 læsere, er der for at høre om og betale for kriminallitteratur. Krimien er blevet nordens største litterære eksportsucces nogensinde og den befinder sig i dag ganske vel i boghandlernes vinduer, med forsiden udad på bibliotekernes reoler og på store farvestrålende busreklamer.

Sådan har det ikke altid været. Det er ikke mere end 30 år siden at krimier blev betragtet som pulp – et billigt produkt, der for hjernen svarer til junkfood, hvis man forestiller sig at “ægte” litteratur” er en gourmetmiddag. Med meget få undtagelser, som überklassiske værker af Poe, Christie og Doyle, blev krimien regnet som letbenet underholdning. Utroligt mange krimier, fra før den nuværende bølge, er skrevet under pseudonym af forfattere der ikke ville sættes i forbindelse med plebejerisk kultur, men gerne ville tjene penge.

Horror-folket har bidt sig fast i krimimessen. Det gjorde vi allerede samme år som Dansk Horror Selskab blev stiftet. Det er på messen vi uddeler vores pris og vi laver oplæsninger og foredrag ligesom de andre forfattere.

Grunden til at valget faldt på Krimimessen og ikke fx BogForum er, at vi anerkender et vist åndsfællesskab mellem de to genrer. Vi kunne også have valgt Fantasticon eller et lignende arrangement der tilgodeser fans af alle de fantastiske genrer, men selskabets mission har altid været at udbrede horror til alle – ikke kun de i forvejen indviede.

Det har dog vist sig ret vanskeligt at lange os selv over disken til krimimessen. Læserne reagerer på os med alt fra let skjult foragt til småsmilende medlidenhed, vores arrangementer er ikke ligefrem velbesøgte og i år er første gang vi har uddelt horror-prisen, uden at halvdelen af publikum er udvandret midt i takketalen. Vores pris bliver uddelt som den sidste og det har åbenbart været utænkeligt indtil i år, at man kan blive siddende i ti minutter mere for høflighedens skyld.

Jeg kan leve med en del, men uhøflighed og mangel på dannelse generer mig på et grundlæggende plan. Især når de mennesker, der mener at deres krimier er mere værd end vores gys, åbenbart har glemt hvor de kommer fra. Som sagt befandt krimi-genren sig samme sted som horror og sci-fi indtil for relativt nylig. Faktisk så nylig at i hvert fald 90% af de gråkronede medlemmer af Det Danske Kriminalakademi og genrens læsere, burde kunne huske det hvis de koncentrerede sig lidt. Man glemmer hurtigt når man først er kommet til tops.

Ikke alene har krimi-folket glemt deres ophav, de er ofte også blinde overfor hvor mange lighedspunkter der er mellem krimi og horror, og har belejligt glemt at horror var en etableret genre lang tid før krimien kom til. Gyset har rod helt tilbage i mundtlige fortælletraditioner og oldgamle mytologier. Krimien opstod først i 1800-tallet da jura, kriminalpsykologi og efterforskningsvidenskab havde nået et niveau, hvor det gav mening at skrive om det.

Vi skriver, formidler og sælger uhyggelige historier. Det gør krimi-folket også. Vi bruger nøjagtigt de samme litterære virkemidler, de samme fysiske formater og de samme salgsteknikker. Den eneste forskel er rent indholdsmæssigt, hvor krimien udspiller sig i en tilstræbt realistisk udgave af verden og horror som regel inddrager fantastiske elementer, som monstre, andre dimensioner og mystiske evner.

Som et eksempel på hvor mange lighedspunkter der egentlig er, kan man rette et blik mod bagsideteksten på bogen Kød og Blod:

“Dicte Svendsen frygter at miste grebet om virkeligheden. Voldtægten samme sommer har rystet hende. Selv da hun kvitter jobbet på avisen for at blive freelancer i byens kreative miljø, følger dæmonerne med. En ung kvinde findes død i en baggård i Mejlgade, dræbt efter et kendt mønster. Ulven spreder skræk i landdistrikterne; i byen kopierer drabsmanden dens metoder. Dicte må tage kampen op, for den ukendte dræber har en mission. Han tager de svageste i flokken, og mens hun føler sig allermest såbar, er han pludselig tæt på.”

Titlen og bagsideteksten er skinbarlig horror. De dele af teksten jeg har markeret er rendyrkede horror-troper, og kunne rent faktisk have været brugt i en beskrivelse af mine egne værker. Kød og Blod er en krimi af Elsebeth Egholm. Egholms bog blev delt gratis ud på messen, men hun sælger virkelig godt. Sara Blædels kommende bog, Bedemandens Datter, blev markedsført på messen fra en vintage rustvogn! Det gamle fængsel, der blandt spøgelsesjægere er kendt for at være særdeles hjemsøgt, er forsynet med kunstinstallationer, hvor skygger af fortidens forbrydere projiceres på de rå mure – jeg blev personligt vildt forskrækket første gang jeg mødte en af disse mørkemænd i en smal trappeopgang.

Alligevel bliver horror-litteraturen ringeagtet og forbliver usolgt, og det undrer mig meget. Der er ikke mangel på dygtige forfattere eller forlæggere. Vores kunst er nært beslægtet med den mest populære genre på markedet. Vores bøger får rent faktisk ros af anmelderne. Det eneste der ikke virker er læserne. Som min kollega, Amdi Silvestri, sagde da han blev interviewet på messen: Vores fans burde købe flere af vores bøger.

Jeg vil tage et skridt videre. Selvfølgelig skal vores fans (jer der læser dette blogindlæg) købe bøgerne – eller plage jeres lokale biblioteker om at købe materialerne hjem, det virker faktisk. Men I skal mere end det:

I skal promovere vores værker og forfatterskaber. I skal dele vores artikler, vores anmeldelser, de interviews vi deltager i. I skal anbefale vores bøger og forære dem til jeres venner som fødselsdagsgaver.I skal bruge jeres egne netværk og arrangere forfatterbesøg, oplæsninger, læsegrupper og hvem ved, måske en ren horror-messe en dag i fremtiden! I skal skrive om vores bøger på jeres blogs, i jeres studiemagasiner og på de åbne anmelder-sites, hvor læserne har ordet. Hvis I selv er kreative skal I skrive sange, lave kortfilm, skrive rollespilsscenarier baseret på og inspireret af de historier vi skriver. Det er sådan en genre rejser sig fra undergrunden – ikke ved at ti dygtige forfattere skriver gode bøger som ingen køber, men ved at tusind fans insisterer på at gøre genren stor.

Det er selvfølgelig en stor opgave at lægge på læsernes skuldre, men jeg synes godt man kan forvente det – det er nøjagtigt det samme folk gør for deres foretrukne sangere, politikere og fodboldsspillere – forbrugeren er heldigvis stadig den reelle magthaver i kulturlivet.

Jeg vender tilbage til krimimessen næste år og håber meget på at komme i programmet denne gang. Hvis du kan lide mine bøger, vil jeg anbefale dig at dukke op og vifte lidt med horror-genrens sorte fane. Det samme gælder hvis du kan lide bøger af Michael Kamp (der modtog årets horror-pris), Amdi Silvestri, Jonas Wilmann, Vicky Pedersen, Steen Langstrup, Christian Reslow, Mikkel Harris Carlsen, Nikolaj Højberg, Teddy Vork, eller en af de mange andre skumle sataner jeg er stolt af at betragte som kolleger.

Plads til store armbevægelser

I går fik jeg skrevet – i god tro – at Gyseren.dk var det første medie der anmeldte Afsind. Det viste sig at være forkert. Der har ligget en umådeligt flot anmeldelse på betalingssitet MitFyn.dk i et par timer længere. MitFyn.dk er en lokal netavis der drives af Fyens Stifttidende og Fyns Amtsavis. Med andre ord: Min roman er blevet anmeldt af et konventionelt medie! Noget jeg så sent som i går brokkede mig over var næsten umuligt. Det er givetvis ikke bogsektionen i New York Times, men det er virkelig dejligt (måske) at have åbnet et vindue ind i mainstreamen.

Og hvad skriver anmelderen så? Tjo, der er nogle anmeldelser man har lyst til blot at citere fra start til slut. Der er meget langt imellem dem, men den her, med titlen Ud i afsindets kroge, er et prima eksempel på det!

Kritikeren, mag.art Jens Eichler Lorenzen, begejstres over det, som Gyseren.dk skoser romanen for – hvilket på bedste vis understreger hvor umuligt det er at skrive en objektivt god bog. Afsind kaldes “veludført og ambitiøs” fordi jeg “ikke [bliver] stående ved den bare splat eller skræk, men prøver at tilføre genren et mere litterært eller filosofisk element, og så er det, at det begynder at blive interessant … Historien er ganske godt fortalt, men romanens styrke ligger i det psykologiske og i de filosofiske spørgsmål, der opstår undervejs … Man mærker, at disse og flere andre temaer optager Schjönning, og det lykkes ham også at få problematiseret de store spørgsmål på en ganske raffineret måde.”

Det er jo kun til at blive begejstret over, men den sande ros, den der bogstaveligt talt affødte et par glædestårer da jeg læste det, kommer til sidst:

“Endelig skal romanen roses for sin skønne noir-stemning. Schjönning har lagt sig i selen for at skabe en foruroligende førapokalyptisk storby, der svirrer af dekadence og tyk dommedagsstemning. Her trækker han, som mange andre steder i bogen i øvrigt, på litterære forbilleder som eksempelvis Baudelaire og Poe. Han indskriver sig selvbevidst i flere af de store litterære traditioner, og denne dejligt ublu ambition er stærkt medvirkende til at gøre Afsind til en horror-roman, der hæver sig op over mængden.”

Der er altså også plads til ambitiøse armbevægelser i dansk horror, måske endda lidt storhedsvanvid!

Hele anmeldelsen (betalings-site)

Køb Afsind her.