Ved skumringstid kommer forfatterne ud

Efteråret er bogbranchens højsæson. Mørket og kulden kommer væltende, og det gælder om at være velforsynet med tæpper, varm kakao og, naturligvis, læsestof inden vinteren sætter ind. Der bliver udgivet et hav af bøger mellem september og november, og gerne i forbindelse med de messer og festivaler, der ligger tæt i disse tre måneder.

Mit efterår er allerede godt i gang. For en måneds tid siden deltog jeg i den formidable Fantasy Festival i Esbjerg (læs min reportage her), men det er først nu det for alvor går løs!

Allerede i den kommende weekend, d. 20.-21. oktober, kan man møde mig på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, primært i rollen som journalist for BogMarkedet, men jeg går ikke ad vejen for at sætte en autograf i en bog, hvis man gerne vil have det. Det er endnu usikkert om jeg er der begge dage, men jeg er der helt sikkert lørdag. Se programmet for messen her.

Ugen efter, lørdag d. 28. oktober, går turen til Aarhus, hvor der er reception for brødrene Garmarks nye horror-roman, Rakelsminde, der har nogle fællestræk med min egen bog Afsind. Jeg har fået æren af at starte denne aften i gysets tegn op, og jeg ved endnu ikke om jeg læser højt eller docerer om genren, bøger eller noget helt fjerde. Udover Garmark-brødrene og undertegnede dukker forfatter og journalist Lars Ahn op, og læser højt fra sin seneste udgivelse Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. Ved at købe billet sikrer man sig også et eksemplar af Rakelsminde.

Fredag d. 3. november er jeg igen på Sjælland, nærmere bestemt min fødeegn Slagelse, der åbenbart har oppet sig lidt siden jeg stak af. Arrangementet De Dødes Nat er en all-around horror-fest, hvor lokale butikker, biblioteket, biografen og museer laver skræmmende events. Jeg bliver placeret i en bunker midt i centrum, sammen med nogle andre forfattere, hvor vi læser højt mellem 18 og 22 – nærmere tider og titler kommer senere. Se hele programmet her.

Hvis jeg bliver lukket ud af bunkeren igen, slutter jeg mit litterære efterår på Amager, når hele bogbranchen mødes til BogForum i Bella Center, d. 10.-12. november. Også her deltager jeg som journalist for BogMarkedet. Det bliver spændende at se om arrangementet har forbedret sig siden sidste år.

Herefter får jeg nok brug for en lille pause. Skriveriet går sgu lidt trægt med skriveriet i øjeblikket, og Kværnen var ikke det store hit på bibliotekerne, vi troede den ville være (hvis du endnu ikke ejer den, kan den købes for 149 kroner her). Jeg glæder mig til at komme lidt ud af kontoret og nyde skumringstiden med mine læsere!

Advertisements

Mød mig på Fantasyfestival i Esbjerg

Jeg har haft utroligt travlt på det sidste, og desværre med alt muligt andet end at være forfatter. Som jeg skrev i mit sidste indlæg på nærværende blog, er jeg blevet journalist for branchemagasinet BogMarkedet, og det blandet med mine freelance-jobs som forlagsredaktør, samt et par bestyrelsesposter, har simpelthen bragt mig midlertidigt bort fra skrivekunstens vej.

Det er altså meget begrænset, hvad jeg får skrevet for tiden, og jeg har i min travlhed også helt glemt at gøre reklame for Fantasyfestival 2017 i Esbjerg, der foregår i denne weekend. Jeg er der både i morgen og i overmorgen, vanen tro i adskillige kapaciteter. Denne gang går jeg lidt til hånde hos H. Harksen Productions, bemander forlaget Calibats stand søndag klokken 11-14 (som minimum) og jeg dækker hele arrangementet for BogMarkedet. Jeg er der naturligvis også som forfatter, men ikke på programmet, der er ret strengt fantasy-rettet. Hvis man ønsker at møde mig, få signeret en bog eller bare vinke, kan jeg oftest findes hos Harksen, DreamLitt eller Calibat.

Håber vi ses!

Varmblodet kunstner og/eller iskold skribent

Man skal holde tungen lige i munden, når man arbejder i det danske kulturliv. Det er nemlig ikke særlig stort, og hver eneste reception virker lidt som en fætter-kusine-fest. Jeg har fået nyt arbejde, og det har ansporet mig til at skrive lidt om social ret og pligt i bøgernes verden.

Min nye job er som skribent på BogMarkedet. BogMarkedet er en meget gammel publikation, det blev stiftet i 1854, og det fungerer som et samlende fagblad for hele bogbranchen: Forfattere, boghandlere, forlag, trykkerier, biblioteker, anmeldere og så videre. I mange år blev magasinet ejet af Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen, men efter nogle tumultariske år, med skiftende ejere og to konkurser, er magasinet nu på private hænder. Det udkommer, som så meget andet, ikke længere i fysisk form, men kun på nettet.

BogMarkedets indhold skal være neutralt og aktuelt for alle, der har en tilknytning til bogbranchen. For os, der skriver artiklerne – mit første bidrag blev lagt på i går – sætter det nogle helt særlige krav. Det siger næsten sig selv, at dem, der er bedst egnet til at producere indhold for BogMarkedet, er os der kender bogbranchen, men man kan ikke kende bogbranchen, uden at have skabt sig nogle uvenner her og der, hvilket påvirker ens neutralitet.

Jeg har tidligere påtalt dette fænomen, meget kortfattet i et blogindlæg om Horror-prisen, hvor jeg var direkte eller indirekte involveret i fem ud af ni værker på longlisten. Jeg er forfatter, med romaner og noveller ude på fem forskellige forlag. Jeg har arbejdet som freelance redaktør for ti forlag og vurderet manuskripter for yderligere to. Jeg er medlem af et idealistisk litterært selskab. Jeg har anmeldt litteratur – om end kun det oversatte – for fire vidt forskellige netmedier, og gør det fortsat på Planet Pulp. Mine værker er blevet bedømt af aviser og blogs, der har en aktie i kulturlivet.

Er jeg neutral? Umiddelbart skulle man synes, at det nærmest var umuligt, men efter min bedste overbevisning er det et spørgsmål om noget, man ikke bør tale for højt om som kunstner: Iskold professionalisme. Skribenttjansen på BogMarkedet er et drømmejob, der fortjener at man kan distancere sig fra ens personlige fejder, branchens rygter, de usynlige kliker og gammelt nag. Jeg var faktisk oprigtigt ked af det, da bladet gik ind, og er overmåde begejstret for at være blandt dem, der skal puste nyt liv i det.

Min sociale og professionelle pligt er at hæve mig over det personlige, til tider parkere forfatteren, anmelderen og idealisten Schjönning på et sidespor, og, om man så må sige, føje et nyt hoved til den hydra jeg efterhånden har udviklet mig til at være. Men ingen pligter uden rettigheder. Det er min ret at fortsætte som forfatter, anmelder og idealist. Det er BogMarkedets læseres pligt ikke at blande mine roller sammen, og deres ret at påpege det hvis jeg selv gør det. Kun med en sådan uformel kontrakt kan tingene fungere. Grunden til at jeg overhovedet skriver dette indlæg, er for at have noget at vise tilbage til, hvis nogen tager fejl af bylinen på en BogMarkedet-artikel og navnet på en bogryg.

BogMarkedet er i øvrigt altid på udkig efter spændende, aktuelle historier om udviklingen indenfor litteratur, bogsalg, tryk og alskens andre bog-relaterede emner, så hvis en af jer har et godt tip, så kontakt mig på martin@bogmarkedet.dk.

Kværnen drøner bare derudaf!

Nogle gange er det godt nok svært at overholde janteloven – så det er meget godt, at jeg bare kan beslutte mig for at ignorere den!

Kværnen har nemlig fået endnu mere positiv omtale og opmærksomhed. I torsdags gæstede jeg Aarhus, hvor jeg, sammen med en flok herligt forskellige forfattere og én umådeligt dygtig illustrator, afholdt fælles reception på den ombyggede godsbanegård. Det var et hyggeligt arrangement, hvor vi alle læste højt eller talte om vores værker og forfatterskaber, og hvor nye kontakter opstod.

Mandag morgen deltog jeg i Radio24syv, hvor jeg blev interviewet om mit cast af personer i Kværnen – især den inspiration jeg har fundet i Vollsmose. I kan høre interviewet her – bær over med mine lidt rodede forklaringer, jeg var stået ugudeligt tidligt op den dag!

I løbet af i dag er der indløbet to anmeldelser. Den ene er den supervigtige lektørudtalelse, som bibliotekerne bruger til at beslutte deres indkøb ud fra. Den opsummerer sig selv med ordene: ”En bog der vil appellere til alle zombiefans … Anbefales!”

Endelig har den hyperaktive læser og bibliotekar, Pernille fra bloggen Bare ét kapitel mere, kigget på Kværnen, og hun har vist svært ved at få armene ned. Jeg citerer her det sidste afsnit af hendes anmeldelse:

”Schjönnings sindrige sprog og Tom Kristensens dystre og udtryksfulde illustrationer skaber en gennemført, grusom og medrivende fortælling. Kværnen er et must-read for alle der elsker zombier, et ekspressivt sprog, en fængende historie og en stemningsmættet atmosfære.”

Foråret er sgu lidt ekstra skønt i år!

100 blogindlæg senere …

For 99 blogindlæg siden skrev jeg en velkomsthilsen. Det var tilbage i 2011, og jeg bød både velkommen til min nyetablerede forfatterblog og Velkommen til Dybet. Sidstnævnte er titlen på den horror-antologi, jeg debuterede i. Dengang tog jeg en bevidst beslutning om at betragte mig selv som forfatter, og håbede at kunne pådutte andre den samme idé.

Dette er mit blogindlæg nummer 100, og jeg synes at det er en glimrende anledning til at se tilbage på tiden der er gået siden den allerførste novelle, de første anmeldelser, den første følelse af at tilhøre en særlig gruppe af kulturudøvere.

Fik jeg påduttet andre ideen om, at jeg faktisk er forfatter? Det tror jeg. Jeg har tre selvstændige værker, en håndfuld anmelderroste noveller og en stak magasin-tekster bag mig – foruden den uundgåelige produktion af skrivebordsskuffeprojekter. Jeg er blevet interviewet og anmeldt i landsdækkende medier, såvel som på undergrundsblogs og i lokalaviser. Jeg har med en vis succes anbragt fænomenet ”Forfatteren Martin Schjönning” i læsernes og kritikernes hoveder, og i vores store fællesbevidsthed – Google.

Undervejs har jeg dog ændret holdning til, hvad det vil sige at være forfatter. Der er ingen fast opskrift på den rolle, kun nogle få hovedingredienser, som man øjensynligt kan kombinere efter forgodtbefindende. Hver eneste kollega jeg taler med, har sin egen fremgangsmåde, sine egne særheder og vaner, og det er i virkeligheden nok det, der gør vores bøger varierede nok til at være interessante. Jeg vil derfor ikke fortælle dig, hvordan du skal være forfatter, men her er lidt tanker om forfatterlivet:

At være forfatter i Danmark, og endda genreforfatter, indbefatter at man er sin egen agent, PR-ansvarlige og primære korrekturlæser, selv hvis man er på et forlag. Der er fem dårlige forlag for hvert godt. Det har taget mange af mine seks år som forfatter, at finde frem til, og få adgang til, de bedste af slagsen.

Jeg kan ikke forestille mig et liv som selvudgiver. Jeg er for glad for kvalitetsstemplet som reelt set er det, et forlagslogo på ryggen af din bog er. Jeg er for perfektionistisk til ikke at værdsætte ekstern redigering og korrektur, og dyrt indkøbte illustrationer, jeg aldrig ville have haft ressourcer til. Dette er ikke en kritik af selvudgiverne, for jeg kender flere gode selvudgivere. Det er et eksempel på hvordan forfatter-opskriften ændrer sig fra kunstner til kunstner.

Netværk er essentielt. Jeg er lykkeligvis begavet med en naturlig trang til at være social, og jeg erkender at det kan være langt sværere for andre at kaste sig i armene på folk. Forfatterkolleger, bibliotekarer, forlæggere, redaktører, bloggere, anmeldere og alskens andet revl og krat mødes til messer og receptioner. Det er disse folk, der bringer dig videre ud til de vigtigste mennesker, læserne – det er i hvert fald min personlige erfaring.

Det er ofte en frustrerende kamp at få sine værker udgivet. Det er en daglig strid at finde tid til at skrive. Inspiration er flygtig og læsernes opmærksomhed deler man med tusind andre. Men det er fantastisk at være forfatter! Det er min endelige konklusion. Jeg laver det jeg allerhelst vil, det jeg er bedst til, og jeg får lejlighedsvist klapsalver for besværet. Økonomisk set er det jeg laver (stadig) meningsløst, men de sidste seks år har lært mig at penge er en meget dårlig målestok for tilfredshed.

Sidder du derude og drømmer en forfatterdrøm, kan jeg kun anbefale at du følger den. Men den gamle floskel om at have ”en forfatter i maven” er en ubrugelig metaforisk størrelse – som jeg i øvrigt har skrevet en novelle om. Det handler om at have et slumrende vilddyr i maven, der kan vækkes og bistå en, når ens forfatterdrømme er truet af realiteterne. Et stædigt bæst, der ikke bakker ned, og som fostres af din lyst til at skrive og skabe. Desuden sidder den indre forfatter i hjertet. Teksten finder du i hjernen. Maven bruges mest til at opbevare spandevis af sort kaffe.

100 blogindlæg på seks år er ikke særlig mange. Jeg besluttede mig, i udgangspunktet, for at jeg kun vil bruge bloggen, når der er noget interessant at skrive om. Efterhånden som mit bagkatalog vokser, bliver der heldigvis flere og flere interessante ting at skrive om, og jeg håber I vil følge med de næste 100 indlæg, og gerne mange flere efter dem!

Morgenfrisk zombiesplat i Radio24syv

Til min egen overraskelse er der kommet endnu et stop på Tour de Kværn – som jeg jo egentlig troede var afsluttet i torsdags, i Århus.

bub.png

Morgenholdet på Radio24syv har åbenbart læst om Kværnen i Vollsmose Avisen, og vil interviewe mig om Kværnens Vollsmose-inspirerede persongalleri, og snakke generelt om horror, zombier og litteratur.

Det bliver nok kun de morgenfriske af jer, der kommer til at høre det live, da jeg rammer æteren et sted mellem 7.30 og 8.30 i morgen tidlig – hvad man dog ikke gør for at få promoveret sit forfatterskab!

24syv er dog flittige til at lægge deres programmer på nettet, så jeg linker til det hurtigst muligt, når jeg i øvrigt er færdig med at drikke gravøl for revolutionen. Hav en glædelig 1. maj, og start den gerne med et skud zombie-vitaminer.

Overvældende reaktioner på Kværnen

Kværnen er en gigantisk maskine, og når først sådan en er startet, er det svært at stoppe den igen. I morgen tager jeg til Maraton Reception med seks andre forfattere i Aarhus, arrangeret af min herlige kollega Brian P. Ørnbøl. Dette er indtil videre sidste stop på Kværnens forårstur, men jeg udelukker ikke, at ruten bliver forlænget – om ikke andet kommer der en anden etape til efteråret, når der igen er bogmesser.

Kværnen blev taget vel imod på Odense Zombie Festival, Krimimessen Horsens og til Star Wars og Science Fiction Messen i Randers, og anmelderne har indtil videre også været udelt begejstrede.

Den største triumf for Kværnen – og givetvis mit forfatterskab hidtil – er de fem hjerter Politikens anmelder, Steffen Larsen, strøede ud over den, sammen med lovprisningen: ”Horror når det er bedst!” Han mener at jeg har begået en ”Næsten perfekt rædselsfuld horrorroman”. Det kræver desværre abonnement at læse anmeldelsen på nettet.

Gyseren.dk roser Jette Holst illustrationerne og deres skaber, Tom Kristensen. ”Illustrationerne lever selvstændigt, men bringer samtidig en ekstra dybde til Schjönnings historie, og få kan som Kristensen få sort/hvide tegninger til at være så bloddryppende. Det er simpelthen suverænt.” Om mit sprog – noget hun kritiserede i sin anmeldelse af Afsind – skriver hun: ”Det er ikke ofte, at en zombiefortælling er skrevet så smukt, samtidig med at handlingen i den grad sparker r…”

Bogvægtens anmelder, Birte Strandby, er ligeledes glad for både tekst, illustrationer og den højere enhed de danner tilsammen, og tildeler Tom og mig 4 ud af 5 stjerner og følgende salut:

”Skønt teksten glimrende formidler de store gys, lykkes det alligevel de tegnede illustrationer at forstærke angst, gru og skræk, ligesom det spirende vanvid hos vores hovedpersoner formidles tydeligt; og ensomheden ved det afsjælede legeme med skiltet ‘Verräter’ plantes effektivt i læserens forsvarsløse hjerne.”

Vollsmose Avisen begejstres over mit persongalleri, der er noget mere farvestrålende end man normalt ville forvente af en zombie-bog, der udspiller sig i Europa. Avisen interviewede mig om hvorfor jeg har sammensat karaktererne på den måde, og jeg er glad for at nogen har tænkt over, at jeg gjorde det med vilje. Læs mine svar her.

Jeg afventer stadig nogle anmeldelser, og noget tyder på, at jeg ikke er færdig med at tale om Kværnen endnu – Jette Holst sluttede sin anmeldelse med ordene ”Jeg vil have et bind to,” hvilket vel er den største ros en forfatter kan få. Jeg har næsten besluttet mig for at give Jette hvad hun beder om …