Monsteret er sluppet ud

monsterforsidejpg

I går udkom novelleantologien Monster. Monster indeholder 11 horror-noveller, blandt andet mit bidrag Fucking Lykkelige Slutninger. I min historie leger jeg mere med sproget end jeg plejer at gøre. Jeg har ladet mig inspirere af ekspressionismens kompromisløse udtryk, der dog stadig er poetisk og dragende. Monster er tredje bog i en uformel serie, der startede med Vampyr og Varulv. Jeg er med i dem begge, med udpenslede, socialkritiske voldshistorier om henholdsvis underklassen og overklassen. Fucking Lykkelige Slutninger tager kvælertag på middelklassen, så der kommer balance i tingene.

Udover Fucking Lykkelige Slutninger indeholder Monster noveller af undergrundens adel: Teddy Vork, A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Mikkel Harris Carlsen, samt adskillige, for mig, nye forfatterbekendtskaber, heriblandt min gode, personlige veninde Luna Petersen.

Oplægget til antologien var at kaste lidt lys over de monstre, der ikke er en del af uhyre-eliten. Der er således hverken zombier, vampyrer, varulve eller andre gamle kendinge med i bogen. I stedet får I den danske horror-verdens bud på orginale monstre, der er mindst lige så uhyggelige som de efterhånden ret fortærskede troper.

Bogen kan blandt andet købes på Saxo.dk (direkte link). Er man så heldig at bo i skønne Odense, kan man være hurtig og erhverve sig bogen hos mig personligt. Skriv via kontaktformularen eller min forfatter-side på Facebook.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s