En lille, stille sag og et begrædeligt farvel

2018 har indtil videre været et ret lydløst år, hvad mit forfatterskab angår. Uden at gå i detaljer, kan jeg sige, at det ikke har noget med lysten til at skrive, at gøre. Det er mest et spørgsmål om, at jeg, fra efteråret 2017 og indtil for relativt nylig, har brugt mine kræfter på forskellige tekstforfatter- og journalistjobs. Disse har drænet mig for ord, om man så må sige, og desværre er der ikke kommet meget andet ud af det, end at mine personlige skriveprojekter er blevet forsinket og forsømt. Det vil jeg arbejde på at godtgøre for i fremtiden.

Lidt er det dog blevet til, og et af disse små arbejder er nu tilgængeligt for det læsende folk. Det drejer sig om min novelle Kære Hjem, der bringes i det forsinkende, nyeste nummer af fantastikmagasinet Himmelskibet. Himmelskibet har tidligere bragt min sci-fi/horror pulp-pastiche, Ismånens Rædsler, (som en føljeton i to dele) og min samling af fem korte weirdtales, Rotter (henholdsvis nummer 29, 30 og 38).

Kære Hjem er en, for mig, ukarakteristisk personlig tekst. Den kan beskrives som en kort novelle, men er reelt set en slags metafysisk øjebliksbillede, hvor jeg undersøger menneskets accept af det rædselsfulde. Kære Hjem er en tekst, som kun er 10 % fiktion, men som alligevel hører til under rubrikken “fantastik”. Den lillebitte historie er desuden et opkog af en masse tanker, jeg har gjort mig, om den psykologiske betydning af at føle sig hjemme.

Grunden til at jeg sendte Kære Hjem til Himmelskibet, i stedet for bare at publisere den her på siden, er et nostalgisk – nogle vil måske sige modbidt – ønske om at deltage aktivt i en slutning. #54 bliver det sidste fysiske nummer af Himmelskibet, der fra nu af kun udkommer digitalt. Hvilket format magasinet endegyldigt vil få på nettet, ved jeg ikke. Selvom mine bidrag til Himmelskibet gennem tiden har været ret få, har magasinet alligevel haft en stor betydning for mig personligt, og som forfatter. Jeg har lært en række gode danske novelleforfattere at kende, og dertil en række nørdede ildsjæle, som jeg nødig havde været foruden. Jeg glæder mig til at se, hvad Himmelskibet bliver til efter metamorfosen.

Man kan købe Himmelskibet i løssalg, ved at skrive direkte til salg@himmelskibet.dk. En fyldig liste over deres bagkatalog findes her.

 

Monsteret er sluppet ud

monsterforsidejpg

I går udkom novelleantologien Monster. Monster indeholder 11 horror-noveller, blandt andet mit bidrag Fucking Lykkelige Slutninger. I min historie leger jeg mere med sproget end jeg plejer at gøre. Jeg har ladet mig inspirere af ekspressionismens kompromisløse udtryk, der dog stadig er poetisk og dragende. Monster er tredje bog i en uformel serie, der startede med Vampyr og Varulv. Jeg er med i dem begge, med udpenslede, socialkritiske voldshistorier om henholdsvis underklassen og overklassen. Fucking Lykkelige Slutninger tager kvælertag på middelklassen, så der kommer balance i tingene.

Udover Fucking Lykkelige Slutninger indeholder Monster noveller af undergrundens adel: Teddy Vork, A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Mikkel Harris Carlsen, samt adskillige, for mig, nye forfatterbekendtskaber, heriblandt min gode, personlige veninde Luna Petersen.

Oplægget til antologien var at kaste lidt lys over de monstre, der ikke er en del af uhyre-eliten. Der er således hverken zombier, vampyrer, varulve eller andre gamle kendinge med i bogen. I stedet får I den danske horror-verdens bud på orginale monstre, der er mindst lige så uhyggelige som de efterhånden ret fortærskede troper.

Bogen kan blandt andet købes på Saxo.dk (direkte link). Er man så heldig at bo i skønne Odense, kan man være hurtig og erhverve sig bogen hos mig personligt. Skriv via kontaktformularen eller min forfatter-side på Facebook.

Fucking lykkelige tidender

Kandor udskrev en novellekonkurrence i foråret med titlen Monster. Ligesom Vampyr, der gjorde op med glitterdrengene og Varulv, der tog livtag med de dumme bølledyr, er Monster et genreopgør. Monster-konkurrencen udbad sig simpelthen historier, der ikke genbrugte de samme støvede gamle uhyrer – vampyren og varulven, men måske især zombien. Der skulle tænkes nyt, og det gjorde vi så.

Det blev Teddy Vork der vandt konkurrencen, med novellen Tomme kar. Vork, der blandt andet har modtaget prisen for Årets Danske Horrorudgivelse (novellesamlingen Sprækker, 2014), er en af mine egne favoritforfattere, hvad horror angår, så det er bestemt ingen skam at “tabe” til ham!

Min eget bidrag hedder Fucking Lykkelige Slutninger, og får en plads i antologien, sammen med ni andre, forfattet af både kendte ansigter som A. Silvestri, Mikkel Harris Carlsen og Lars Ahn Pedersen, men også af forfattere jeg ikke kender, og det er vildt spændende synes jeg. Der er blevet lidt længere mellem horror-antologierne, og det er vigtigt at holde undergrunden i kog.

Fucking Lykkelige Slutninger er en indadskuende fortælling, hvor jeg leger med monologformen. Til tider glider den over i en slags stream-of-consciousness-historie, som jeg håber I kan lide, for det er virkelig tilfredsstillende at arbejde med. Monsteret vil jeg ikke afsløre, men lad os bare sige at jeg selv har mødt det, ansigt til fjæs …

Læs Kandors opslag om de deltagende forfattere her.