Interview med mig i Himmelskibet

Stik imod hvad jeg plejer at gøre, har jeg givet et interview om noget jeg endnu ikke har skrevet. Normalt forpligter jeg mig ikke på den måde, men det projekt jeg har gang i lige nu, kræver det, synes jeg. Jeg skal holdes til ilden, og det inviterer jeg hermed Jer til at gøre.

Mit nye projekt har ikke noget navn, men det bliver dark fantasy, med vægt på intriger, magtsyge og korruption, i en gigantisk hjemmebygget verden, der indtil videre blot hedder Kejserriget. Det bliver omfangsrigt og kommer nok til at fylde flere bind.

Kejserriget er også titlen på det interview jeg giver i det sidste nye nummer af genre-magasinet Himmelskibet. Spørgeren er Rasmus Wichmann – fantastikkoryfæ og bidragsyder til “min” antologi, Undergang. Vægten er lagt på world-building, der også er temaet for hele dette nummer af bladet.

Udover interviewet med undertegnede, er der flere andre artikler om dette fascinerende felt af fantastikken, samt den sædvanligt omfangsrige anmeldelsessektion og et par gode noveller. Derudover en nedtrykkende redaktionel artikel, om at det snart bliver umuligt at forsvare den fysiske udgave af bladet – det er simpelthen blevet for dyrt. Den primære grund til at skaffe netop denne udgave af bladet, er dog den formidable forsideillustration, Glas, af John Kenn Petersen (kendt viden om for sine groteske post-it-monstre).

Himmelskibet42

Køb bladet her.

Rotterne revolterer!

Himmelskibet38

Mine Rotter er stukket af fra deres digitale rottehul, og er nu sluppet ud på tryk. For et par uger siden blev jeg kontaktet af Himmelskibets redaktør, der spurgte om han måtte trykke mine Fem små rotte-historier, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg har selv lige fået bladet ind af døren – Himmelskibet #38 kan købes i løssalg på denne side.

Science Fiction #19 udkommer i dag

Så blev det 1. marts, og udover at det ifølge kalenderen er forår nu, beriges dagen i dag af udgivelsen af #19 af Knud Larns klassiske fanzine, Science Fiction. I det kan man blandt andet læse min novelle Nocturne, så jeg synes I bør investere i det!

Det kan man gøre her, ved at sende en mail til redaktøren.

Som en lille bonus er her et klip fra Politiken TV (der ikke tillader at man “imbedder” deres videoer, hrmpf). Det har intet med Nocturne at gøre, men en lille hardcore gruppe af Jer – kære læsere – vil vide at jeg havde en føljeton i to afsnit i Himmelskibet i 2011. Den havde den pulp-inspirerede titel Ismånens Rædsler og der indgik et apparat der stort set er identisk med det i klippet. Det siger lidt om science fiction-genrens vilkår i dag, synes jeg. Man skal godt nok ud i nogle ekstremer før man finder på noget helt nyt og underfuldt …

alger-skal-vaere-det-groenne-alternativ-til-sort-olie