En lille, stille sag og et begrædeligt farvel

2018 har indtil videre været et ret lydløst år, hvad mit forfatterskab angår. Uden at gå i detaljer, kan jeg sige, at det ikke har noget med lysten til at skrive, at gøre. Det er mest et spørgsmål om, at jeg, fra efteråret 2017 og indtil for relativt nylig, har brugt mine kræfter på forskellige tekstforfatter- og journalistjobs. Disse har drænet mig for ord, om man så må sige, og desværre er der ikke kommet meget andet ud af det, end at mine personlige skriveprojekter er blevet forsinket og forsømt. Det vil jeg arbejde på at godtgøre for i fremtiden.

Lidt er det dog blevet til, og et af disse små arbejder er nu tilgængeligt for det læsende folk. Det drejer sig om min novelle Kære Hjem, der bringes i det forsinkende, nyeste nummer af fantastikmagasinet Himmelskibet. Himmelskibet har tidligere bragt min sci-fi/horror pulp-pastiche, Ismånens Rædsler, (som en føljeton i to dele) og min samling af fem korte weirdtales, Rotter (henholdsvis nummer 29, 30 og 38).

Kære Hjem er en, for mig, ukarakteristisk personlig tekst. Den kan beskrives som en kort novelle, men er reelt set en slags metafysisk øjebliksbillede, hvor jeg undersøger menneskets accept af det rædselsfulde. Kære Hjem er en tekst, som kun er 10 % fiktion, men som alligevel hører til under rubrikken “fantastik”. Den lillebitte historie er desuden et opkog af en masse tanker, jeg har gjort mig, om den psykologiske betydning af at føle sig hjemme.

Grunden til at jeg sendte Kære Hjem til Himmelskibet, i stedet for bare at publisere den her på siden, er et nostalgisk – nogle vil måske sige modbidt – ønske om at deltage aktivt i en slutning. #54 bliver det sidste fysiske nummer af Himmelskibet, der fra nu af kun udkommer digitalt. Hvilket format magasinet endegyldigt vil få på nettet, ved jeg ikke. Selvom mine bidrag til Himmelskibet gennem tiden har været ret få, har magasinet alligevel haft en stor betydning for mig personligt, og som forfatter. Jeg har lært en række gode danske novelleforfattere at kende, og dertil en række nørdede ildsjæle, som jeg nødig havde været foruden. Jeg glæder mig til at se, hvad Himmelskibet bliver til efter metamorfosen.

Man kan købe Himmelskibet i løssalg, ved at skrive direkte til salg@himmelskibet.dk. En fyldig liste over deres bagkatalog findes her.

 

Fucking lykkelige tidender

Kandor udskrev en novellekonkurrence i foråret med titlen Monster. Ligesom Vampyr, der gjorde op med glitterdrengene og Varulv, der tog livtag med de dumme bølledyr, er Monster et genreopgør. Monster-konkurrencen udbad sig simpelthen historier, der ikke genbrugte de samme støvede gamle uhyrer – vampyren og varulven, men måske især zombien. Der skulle tænkes nyt, og det gjorde vi så.

Det blev Teddy Vork der vandt konkurrencen, med novellen Tomme kar. Vork, der blandt andet har modtaget prisen for Årets Danske Horrorudgivelse (novellesamlingen Sprækker, 2014), er en af mine egne favoritforfattere, hvad horror angår, så det er bestemt ingen skam at “tabe” til ham!

Min eget bidrag hedder Fucking Lykkelige Slutninger, og får en plads i antologien, sammen med ni andre, forfattet af både kendte ansigter som A. Silvestri, Mikkel Harris Carlsen og Lars Ahn Pedersen, men også af forfattere jeg ikke kender, og det er vildt spændende synes jeg. Der er blevet lidt længere mellem horror-antologierne, og det er vigtigt at holde undergrunden i kog.

Fucking Lykkelige Slutninger er en indadskuende fortælling, hvor jeg leger med monologformen. Til tider glider den over i en slags stream-of-consciousness-historie, som jeg håber I kan lide, for det er virkelig tilfredsstillende at arbejde med. Monsteret vil jeg ikke afsløre, men lad os bare sige at jeg selv har mødt det, ansigt til fjæs …

Læs Kandors opslag om de deltagende forfattere her.

Smertensbarnet er fløjet fra reden

 

Så skete det. Afsind er nu sendt til tryk. For dem af jer der ikke ved det er Afsind min første store roman. Små 300 siders heksebryg af psykologisk horror, forfølgelses-thriller og weird tale, der har været grusomt meget igennem, siden jeg fik ideen til den tilbage i 2011. Når bogen foreligger i fysisk form, vil jeg skrive dens tumultariske historie og dele den med jer. Indtil da vil jeg leve i limbo. Tusinder af timers hårdt arbejde er lagt i den bog, og nu har jeg sluppet den. Den basker rundt et sted uden for min rækkevide, og når den kommer hjem bliver det som en fysisk bog. Den får sit eget liv, uden for min kontrol, og vil blive læst og bedømt uden min indblanding, hvilket er frydefuldt uhyggeligt.

Forside

Det er selvfølgelig ikke min første tekst der bliver udgivet, ikke engang mit første værk i eget navn. Min kortroman, Deroute, har været på gaden i ni måneder og er blevet indstillet til en pris, men Afsind er mit smertensbarn. Dens undfangelse var sukkersød, men graviditeten var plaget af komplikationer og fødslen har været en pinefuldt lang, strabadserende affære. Heldigvis fandt jeg endelig den rigtige jordmoder m/k. Forlaget Kandor er genrenlitteraturens fremtid i danmark, hvilket ses tydeligt på at det beskedne jyske enmandsforetagende har tre titler på shortlisten til årets horror-pris. Tre ud af fem!

Afsinds officielle udgivelsesdato er ikke banket helt på plads endnu, men det bliver i slutningen af februar eller starten af marts, for når det magiske sker og der ankommer en stor kasse med bøger til mit ghetto-rækkehus, skal jeg være sikker på at kunne holde en fest der får englene til at græde. Jeg offentliggør naturligvis datoen lige så snart jeg kender den. Lige nu må I nøjes med at beundre den overlegent stemningsfulde forside Tom Kristensen har fremelsket.