Carpe Diem er efterhånden så fortærsket et begreb, at selv folk fra Amager, er holdt op med at få det tatoveret. Ikke desto mindre er der grund til at tage Horats fyndord til sig, og det gjorde jeg så sidste sommer, da der skete noget, som for en hobby-forfatter herude på det genrelitterære overdrev, generelt må betragtes som at vinde i lotteriet.

Fast arbejde, en langtrukken udredning for ADHD og en indviklet flytning til helt nye livsvilkår har ikke vist sig fordrende for den schjönningske forfattervirksomhed. Der er ikke udkommet noget fra min hånd siden 2023, hvor mit ekvilibristiske, dybt nørdede Corona-projekt, En Stormnat, blev samlet op af forlaget Kandor. Ligeledes er nærværende hjemmeside ikke blevet opdateret, for der var ikke noget nyt stof at opdatere den med. Ærlig talt troede jeg, at jeg havde lagt skriveriet på hylden, om ikke permanent, så i hvert fald i den overskuelige fremtid. Men så dukkede der en mail op.

Den var fra forfatter og forlagsedaktør, Margrét Helgadóttir, der tilbød mig at deltage i en kommende antologi på engelsk, som hun havde pitchet til forlaget Solaris. For dem af jer, der ikke selv har en fod i bogbranchen, er jeg nødt til at beskrive helt hvor surrealistisk en oplevelse det er.

Som genreforfatter i Danmark er man vant til at skulle kæmpe for hver centimeter opmærksomhed, man får. Der er absolut ingen gratis frokoster her – man kan nådigst spise sin lommelune madpakke mens realismeforfatterne slubrer fiskesuppe i sig. At blive decideret castet til en udgivelse er meget få af min slags forundt, og de gange det privilegum er tilfaldet mig, har det været små con amore-forlags vidunderlige, men urentable projekter, jeg har deltaget i.

At blive udvalgt til en Solaris-udgivelse gør ikke lotteri-fornemmelsen mindre. Solaris, et imprint hos Rebellion Press, der blandt andet også driver det nærmest mytologiske britiske tegneserieforlag 2000 AD, har de sidste to årtier markeret sig med den ene bomstærke, prisbelønnede udgivelse efter den anden inden for sci-fi, dark fantasy og horror. At udkomme hos dem, er lige så meget en ære som en fornøjelse.

Føjer man til historien, at det her sker for mig; en vågeblus-skribent uden én eneste udgivelse udenfor Danmark under bæltet, og ydermere, at de andre bidragydere tæller mastodonter som John Ajvide Lindqvist, Steinar Bragi, salig Tor Åge Bringsværd og den medaljebesmykkede finske stjerneforfatter Johanna Sinisalo (som skrev forlægget til Iron Sky!), undrer det vel ikke, at jeg indledningsvist troede det var en dårlig spøg, jeg blev udsat for.

Spøgen viste sig dog at være ganske alvorligt ment, og med stor ydmyghed og lettere befippet kastede jeg mig over opgaven. Der skulle bankes noget rust af skrivefingrene, og jeg måtte gen(op)finde mit skrevne sprog. Til min store lettelse indebar tilbuddet, at jeg måtte skrive en ny originaltekst på dansk, og den efterfølgende redaktionsproces med en engelsk oversætter har været både ny og spændende for en provinsdreng som mig. Jeg er ganske stolt af mit bidrag, der udkommer under titlen ”Neither Heaven nor Hell”, og berører emner som klimaforandringer, senkapitalisme og nogle af de udfordringer man møder tidligt i livet som LGBTQ-person – alt sammen nænsomt pakket ind i tyngende, forhistoriske rædsler.

Nordic Nightmares: The Best of Nordic Horror, som antologien kommer til at hedde, udkommer til efteråret, og ser ud til at blive en umådeligt gedigen udgivelse. Jeg er særligt begejstret for at se både Grønland og Færørerne repræsenteret som særegne litterære områder, og ser frem til at fordybe mig i horror med afsæt i de nordatlantiske kulturer – noget jeg paradoksalt nok ikke har set mange eksempler på på dansk! Endvidere glædes jeg ved, at den anden danske deltager er ingen ringere end Mikkel Harris Carlsen, som jeg har den dybeste professionelle respekt for, og endda haft givende samarbejder med før. Jeg har absolut ikke fortrudt at jeg ”greb dagen”, da den bød sig til, tværtimod.

En komplet liste over bidragsydere findes her.