Stå ret for general Ghedi!

Kværnen-universet er fyldt med ulykkelige skæbner, der er blevet banket gennem apokalypsen. Alle er forandret. Alle er hele tiden tæt på at miste forbindelsen til den de engang var.

General Korfa Ghedi er dog den samme som han altid har været. Hans tur gennem skæbnens kødkværn startede lang tid før de døde genopstod.

ghedi

I min første karakter-præsentation, om Gizela, nævnte jeg hvordan Tom Kristensens illustrationer gav hende langt mere liv og ånd end jeg oprindeligt havde tildelt hende. Med Ghedi var jeg aldrig i tvivl om hvordan han skulle se ud, og her virkede samarbejdet mellem Tom og jeg omvendt. Jeg dikterede Ghedis udseende og vejede alle Toms forslag omhyggeligt.

Ghedi er “født” med en lang og grusom, hjerteskærende og blodig baggrundshistorie, som I ikke kommer til at høre om i Kværnen overhovedet. Jeg håber at den kan blive fortalt senere hen.

Advertisements

Gizela, min Gizela!

De fleste forfattere har prøvet, at en karakter pludselig får sit eget liv. I Gizelas tilfælde blev jeg ikke engang opmærksom på det, før Tom Kristensen tegnede hende. 

Der er mange navngivne karakterer med i min kommende illustrerede fortælling, Kværnen. Som opvarmning til udgivelsen præsenterer jeg nogle af dem, så I ved hvad der er i vente.

giz kriger-p1b6eao2tgcld17fp1n9p1qcg1skr.jpg

Gizela er en af bipersonerne i Kværnen. Jeg betragtede hende lidt som en run-of-the-mill baggrundseffekt, der kunne understrege de sider som hovedpersonen, Rebecca, ikke besidder – egenskaber der er vigtige for at overleve i den onde, onde verden jeg har opført omkring dem.

Giz, som hun er kendt blandt venner, mistede ikke synderligt meget under Genopstandelsen, for hun havde ikke rigtigt noget til at begynde med. Dem der kender hende og tør være ærlige nok vil nok påstå, at hun passer langt bedre ind i den grusomme tid hun lever i, end i den norm-prægede epoke hun blev født. Denne sandhed har det med at gøre folk lidt utrygge i hendes selskab.

Det var Toms tegninger, der fik mig til at overveje alle disse ting. Som ren tekst var der ikke meget kød på Giz, men da hun sprang ud som illustration skete der noget forunderligt med hende. Faktisk er hun endt med at være en af mine yndlingskarakterer i Kværnen. Hun er farlig, ustyrlig, et bevæbnet barn uden opsyn. Men samtidig er hun sårbar, kuet og frem for alt: levende!

Jeg glæder mig så meget til I skal møde hende.

Skal du på BogForum? Det skal jeg!

Årets største bogbegivenhed, BogForum, nærmer sig. Faktisk er det allerede i den kommende weekend! Jeg har holdt et par års pause, men nu glæder jeg mig til at tilbringe en hel weekend med at se på bøger, tale om bøger, sælge bøger, købe bøger, høre om bøger, og måske endda nå at læse lidt i bøger.

I år deltager jeg som en del af crewet for forlaget Calibat. Man kan finde Calibat på den fælles NewPub-stand, hvor vi har lejet os ind fredag og søndag, begge dage 10-14. Søndag klokken 12 har vi desuden lånt en lille scene, hvor vi præsenterer diverse udgivelser.

Jeg er der mest for Calibat, men skulle I have lyst til at kigge forbi og snakke om mine bøger, er I mere end velkomne.

Forfald, uhygge og kropslighed – Lektøren om Afsind

Jeg har endnu en gang fundet nåde for lektørens blik, og det er, som jeg ofte fremhæver, virkelig vigtigt når man beskæftiger sig med genrelitteratur. Lektørens udtalelse er det, der bestemmer om folkebibliotekerne anskaffer ens bog eller ej, og hvad Afsind angår burde den sag være i orden nu.

Udtalelsen indledes med ordene ”Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er Afsind af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne.” Det er omtrent den bedste måde den kunne starte på, og ikke kun fordi den roser mig, men fordi den placerer Afsind i voksen-reolerne, hvor den retteligt hører til. Alt for mange biblioteker placerer (stadig!) moderne dansk voksen-horror i børneafdelingen, hvor det ikke rigtigt gør gavn.

Senere i udtalelsen, som jeg på grund af rettighedslove ikke må citere mere end 10 % af, sammenlignes plottet i Afsind med noget en ung Dean Koontz eller Stephen King kunne have fundet på, og det er ikke første gang den sammenlignes med værker af disse to stjerneforfattere. I samme ombæring kalder lektøren plottet for ”opfindsomt og meget makabert”, hvilket i mit hjørne af litteraturens afkroge må siges at være særdeles positivt.

”Historiens stemning af forfald, uhygge og kropslighed fastholder læseren,” fortsætter lektøren, og ender med, heldigvis, at anbefale bibliotekerne at købe min bog.

På en dag hvor forårssnuen har indfundet sig og nødvendiggjort romtoddyer og et par kilometer næseklude, som akkompagnement til arbejdet med min roman #2, er det sgu en dejlig besked at se dumpe ned i inboxen. Den varmer mere end sweateren og toddyen, i hvert fald!

Gode nyheder på en dårlig dag

IMAG0685

Faste læsere har nok bemærket min vane med at smide hurra-billeder op, når jeg har skrevet under på en forlagskontrakt. I dag skriver jeg under på en ny, igen med forlaget Kandor, der tør binde an med et værk der formatmæssigt skiller sig lidt ud. For lang tid siden omtalte jeg min bastard-roman Kværnen, der hvad omfang angår befinder sig et sted mellem en meget lang novelle og en ret kort roman. Jeg allierede mig derfor med illustratoren Tom Kristensen – kendt fra Made Flesh, som han lavede med Lars Kramhøft og modtog Horror-prisen for i 2014. Han har bragt mine tanker til live i form af de mest fantastiske tegninger – nogle af skitserne ligger her.

Kværnen, som romanen hedder, er en zombie-historie i en diesel-punk-version af vores egen verden. Den udspiller sig ca. ti år efter udbruddet, hvor menneskeheden har været under voldsomt pres, men hvor små og store enklaver er begyndt at forme sig og gå i offensiven. Kværnen er fyldt med zombie-splat, uhyrlige maskiner og karakterdrevet gys.

Normalt er der champagne med på billedet, da jeg simpelthen bliver vildt begejstret hver gang nogen vælger at udgive mine skriblerier. Men i dag er en sorgens dag for horror-freaks. Wes Craven, skaberen af et utal af blodige gysere, døde i nat. Hans mest berømte skabelse er den dæmoniske barnemorder/genganger/dæmon, Freddy Krueger – en legendarisk horror-figur, som har sneget sig med på mit billede, sammen med et afdæmpet glas rødvin. Craven er død, horror-genren, som han betød så meget for, lever videre.

En lille smule overrepræsenteret

Det danske horrormiljø er hyggeligt, men også ret … småt. Longlisten til Årets Danske Horrorudgivelse er blevet offentliggjort, og vi der er medlemmer af Dansk Horror Selskab er i gang med at stemme om, hvilke af dem der skal på Shortlisten. Shortlisten bliver på fem værker, der skal bedømmes af en uafhængig jury.

Listen ser således ud:

Carina Evytt Dæmoner
Henrik S. Harksen (red.) Pix: Nygotiske Skæbner
Nikolaj Højberg (red) Vampyr
Michael Kamp Hospitalet
Tom Kristensen Deadboy
Tom Kristensen/Lars Kramhøft Made Flesh
Patrick Leis Hvisken fra Dybet
Christian Reslow Vrangvendt
Jonas Wilmann Udkantshistorier

Af disse ni, er to af dem (Pix og Dæmoner) allerede gået videre, fordi de fik mange stemmer i den indledende runde.

Jeg er repræsenteret i to af dem med noveller (Pix og Vampyr). To af dem er illustreret af min nuværende samarbejdspartner (Deadboy og Made Flesh), og et af de andre værker har jeg arbejdet redaktionelt med. Med andre ord … Der er fem ud af ni værker jeg gerne ser vinder. Men det er sgu også et ret stærkt felt!