Forlaget Kandor, der i sin tid udgav den fantastiske antologi, Vampyr, følger nu succesen op med en lignende samling: Varulv. Ligesom forgængeren er materialet i Varulv blevet til gennem en konkurrence, der blev afgjort 1. august. Jeg vandt desværre ikke, men mit bidrag er blandt de otte noveller der deler andenpladsen. Vinderen blev Amdi Silvestri, med novellen Udyr, og ham er det ingen skam at tabe til!
Mit bidrag, Det frieste menneske på jorden, er en sort fortælling om dekadence, sex, magtmisbrug og livsfarlig kedsomhed, og jeg glæder mig naturligvis til den bliver sluppet løs! Der skal hyles mod månen når mit frieksemplar kommer med posten!
49 noveller deltog, og jeg ved fra forfattermiljøet at konkurrencen har været hård. Derfor er det med stor forventning at jeg ser frem til udgivelsen, der er er planlagt til omkring december/januar. Jeg er – igen – kommet i fortræffeligt selskab. Resten af antologiens bidrag ser således ud:
Mand kvinde hund af Camilla Wandahl
Agernø af Gudrun Østergaard
Urdybet af Jonas Wilmann
Kampens spiller af Katrine Skovgaard
Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen
Undergang er skyggen, du kaster på jorden af Mikkel Harris Carlsen
Fåreklæder af Therese Marstal