Køb en varulv og få en vampyr med i købet!

Omslag-til-samtilbud-450x450Det er sjældent god kutyme at blande kunst og købmandsskab, men nogle gange får man et tilbud man ikke kan sige nej til. Antologien Varulv udkommer d. 21. november, på forlaget Kandor, og som et lanceringstilbud får man dens forløber, Vampyr med i købet. Det kræver at man forudbestiller Varulv, der koster 199 kroner.

Jeg deltager i Varulv med novellen (der har fået ny titel) Fri for synd – en dyster fortælling om mørke lyster, dekadent vanvid og magtmisbrug. Med andre ord er samlingen ikke for børn!

Læs mere om tilbudet på Kandors hjemmeside.

Advertisements

Så skal der hyles under månen!

Forlaget Kandor, der i sin tid udgav den fantastiske antologi, Vampyr, følger nu succesen op med en lignende samling: Varulv. Ligesom forgængeren er materialet i Varulv blevet til gennem en konkurrence, der blev afgjort 1. august. Jeg vandt desværre ikke, men mit bidrag er blandt de otte noveller der deler andenpladsen. Vinderen blev Amdi Silvestri, med novellen Udyr, og ham er det ingen skam at tabe til!

Mit bidrag, Det frieste menneske på jorden, er en sort fortælling om dekadence, sex, magtmisbrug og livsfarlig kedsomhed, og jeg glæder mig naturligvis til den bliver sluppet løs! Der skal hyles mod månen når mit frieksemplar kommer med posten!

49 noveller deltog, og jeg ved fra forfattermiljøet at konkurrencen har været hård. Derfor er det med stor forventning at jeg ser frem til udgivelsen, der er er planlagt til omkring december/januar. Jeg er – igen – kommet i fortræffeligt selskab. Resten af antologiens bidrag ser således ud:

Mand kvinde hund af Camilla Wandahl

Agernø af Gudrun Østergaard

Urdybet af Jonas Wilmann

Kampens spiller af Katrine Skovgaard

Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen

Undergang er skyggen, du kaster på jorden af Mikkel Harris Carlsen

Fåreklæder af Therese Marstal