Krimien er bare realistisk horror

Tanker fra Krimimessen 2016 og en kærligt ment opsang til de danske horror-fans.

I den just overståede weekend var der for 15. gang Krimimesse i det gamle statsfængsel i Horsens. For jer der aldrig har været der, kan jeg fortælle at det er et større arrangement end man umiddelbart skulle tro. To hele dage med forfatter-interviews, foredrag, oplæsninger, bogsigneringer og børneaktiviteter. Forfattere og eksperter fra hele verden. En håndfuld prisuddelinger – heriblandt horror-prisen. Ikke at forglemme +5000 læsere/potentielle købere, der valfarter til det gamle fængsel fra hele landet.

Messen fokuserer natuligvis på krimier. Dem det hele handler om, de +5000 læsere, er der for at høre om og betale for kriminallitteratur. Krimien er blevet nordens største litterære eksportsucces nogensinde og den befinder sig i dag ganske vel i boghandlernes vinduer, med forsiden udad på bibliotekernes reoler og på store farvestrålende busreklamer.

Sådan har det ikke altid været. Det er ikke mere end 30 år siden at krimier blev betragtet som pulp – et billigt produkt, der for hjernen svarer til junkfood, hvis man forestiller sig at “ægte” litteratur” er en gourmetmiddag. Med meget få undtagelser, som überklassiske værker af Poe, Christie og Doyle, blev krimien regnet som letbenet underholdning. Utroligt mange krimier, fra før den nuværende bølge, er skrevet under pseudonym af forfattere der ikke ville sættes i forbindelse med plebejerisk kultur, men gerne ville tjene penge.

Horror-folket har bidt sig fast i krimimessen. Det gjorde vi allerede samme år som Dansk Horror Selskab blev stiftet. Det er på messen vi uddeler vores pris og vi laver oplæsninger og foredrag ligesom de andre forfattere.

Grunden til at valget faldt på Krimimessen og ikke fx BogForum er, at vi anerkender et vist åndsfællesskab mellem de to genrer. Vi kunne også have valgt Fantasticon eller et lignende arrangement der tilgodeser fans af alle de fantastiske genrer, men selskabets mission har altid været at udbrede horror til alle – ikke kun de i forvejen indviede.

Det har dog vist sig ret vanskeligt at lange os selv over disken til krimimessen. Læserne reagerer på os med alt fra let skjult foragt til småsmilende medlidenhed, vores arrangementer er ikke ligefrem velbesøgte og i år er første gang vi har uddelt horror-prisen, uden at halvdelen af publikum er udvandret midt i takketalen. Vores pris bliver uddelt som den sidste og det har åbenbart været utænkeligt indtil i år, at man kan blive siddende i ti minutter mere for høflighedens skyld.

Jeg kan leve med en del, men uhøflighed og mangel på dannelse generer mig på et grundlæggende plan. Især når de mennesker, der mener at deres krimier er mere værd end vores gys, åbenbart har glemt hvor de kommer fra. Som sagt befandt krimi-genren sig samme sted som horror og sci-fi indtil for relativt nylig. Faktisk så nylig at i hvert fald 90% af de gråkronede medlemmer af Det Danske Kriminalakademi og genrens læsere, burde kunne huske det hvis de koncentrerede sig lidt. Man glemmer hurtigt når man først er kommet til tops.

Ikke alene har krimi-folket glemt deres ophav, de er ofte også blinde overfor hvor mange lighedspunkter der er mellem krimi og horror, og har belejligt glemt at horror var en etableret genre lang tid før krimien kom til. Gyset har rod helt tilbage i mundtlige fortælletraditioner og oldgamle mytologier. Krimien opstod først i 1800-tallet da jura, kriminalpsykologi og efterforskningsvidenskab havde nået et niveau, hvor det gav mening at skrive om det.

Vi skriver, formidler og sælger uhyggelige historier. Det gør krimi-folket også. Vi bruger nøjagtigt de samme litterære virkemidler, de samme fysiske formater og de samme salgsteknikker. Den eneste forskel er rent indholdsmæssigt, hvor krimien udspiller sig i en tilstræbt realistisk udgave af verden og horror som regel inddrager fantastiske elementer, som monstre, andre dimensioner og mystiske evner.

Som et eksempel på hvor mange lighedspunkter der egentlig er, kan man rette et blik mod bagsideteksten på bogen Kød og Blod:

“Dicte Svendsen frygter at miste grebet om virkeligheden. Voldtægten samme sommer har rystet hende. Selv da hun kvitter jobbet på avisen for at blive freelancer i byens kreative miljø, følger dæmonerne med. En ung kvinde findes død i en baggård i Mejlgade, dræbt efter et kendt mønster. Ulven spreder skræk i landdistrikterne; i byen kopierer drabsmanden dens metoder. Dicte må tage kampen op, for den ukendte dræber har en mission. Han tager de svageste i flokken, og mens hun føler sig allermest såbar, er han pludselig tæt på.”

Titlen og bagsideteksten er skinbarlig horror. De dele af teksten jeg har markeret er rendyrkede horror-troper, og kunne rent faktisk have været brugt i en beskrivelse af mine egne værker. Kød og Blod er en krimi af Elsebeth Egholm. Egholms bog blev delt gratis ud på messen, men hun sælger virkelig godt. Sara Blædels kommende bog, Bedemandens Datter, blev markedsført på messen fra en vintage rustvogn! Det gamle fængsel, der blandt spøgelsesjægere er kendt for at være særdeles hjemsøgt, er forsynet med kunstinstallationer, hvor skygger af fortidens forbrydere projiceres på de rå mure – jeg blev personligt vildt forskrækket første gang jeg mødte en af disse mørkemænd i en smal trappeopgang.

Alligevel bliver horror-litteraturen ringeagtet og forbliver usolgt, og det undrer mig meget. Der er ikke mangel på dygtige forfattere eller forlæggere. Vores kunst er nært beslægtet med den mest populære genre på markedet. Vores bøger får rent faktisk ros af anmelderne. Det eneste der ikke virker er læserne. Som min kollega, Amdi Silvestri, sagde da han blev interviewet på messen: Vores fans burde købe flere af vores bøger.

Jeg vil tage et skridt videre. Selvfølgelig skal vores fans (jer der læser dette blogindlæg) købe bøgerne – eller plage jeres lokale biblioteker om at købe materialerne hjem, det virker faktisk. Men I skal mere end det:

I skal promovere vores værker og forfatterskaber. I skal dele vores artikler, vores anmeldelser, de interviews vi deltager i. I skal anbefale vores bøger og forære dem til jeres venner som fødselsdagsgaver.I skal bruge jeres egne netværk og arrangere forfatterbesøg, oplæsninger, læsegrupper og hvem ved, måske en ren horror-messe en dag i fremtiden! I skal skrive om vores bøger på jeres blogs, i jeres studiemagasiner og på de åbne anmelder-sites, hvor læserne har ordet. Hvis I selv er kreative skal I skrive sange, lave kortfilm, skrive rollespilsscenarier baseret på og inspireret af de historier vi skriver. Det er sådan en genre rejser sig fra undergrunden – ikke ved at ti dygtige forfattere skriver gode bøger som ingen køber, men ved at tusind fans insisterer på at gøre genren stor.

Det er selvfølgelig en stor opgave at lægge på læsernes skuldre, men jeg synes godt man kan forvente det – det er nøjagtigt det samme folk gør for deres foretrukne sangere, politikere og fodboldsspillere – forbrugeren er heldigvis stadig den reelle magthaver i kulturlivet.

Jeg vender tilbage til krimimessen næste år og håber meget på at komme i programmet denne gang. Hvis du kan lide mine bøger, vil jeg anbefale dig at dukke op og vifte lidt med horror-genrens sorte fane. Det samme gælder hvis du kan lide bøger af Michael Kamp (der modtog årets horror-pris), Amdi Silvestri, Jonas Wilmann, Vicky Pedersen, Steen Langstrup, Christian Reslow, Mikkel Harris Carlsen, Nikolaj Højberg, Teddy Vork, eller en af de mange andre skumle sataner jeg er stolt af at betragte som kolleger.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s