Jeg vælger at se fremad

Så har vi taget hul på 2017. Det markerer de fleste ved at se tilbage på 2016, der for både musikelskere og bognørder (jeg hører til begge dele) var et annus horribilis. Det virker deprimerende at skulle genleve alle de ulykker, så jeg vil hellere se fremad!

15803126_567085236823723_9051382382178861056_n

I 2017 udkommer min første illustrerede tekst. Det drejer sig om mit efterhånden ret gamle zombie-projekt, Kværnen. Sammen med illustratoren Tom Kristensen og forlaget Calibat, er jeg ved at gøre den klar til udgivelse i marts. Forhåbentligt bliver det i forbindelse med en zombie-festival som Odense-bibliotekerne arrangerer. Tom er i øvrigt aktuel med en solo-udgivelse om Martin Luther, som jeg synes I skal kigge nærmere på – se den her.

I 2017 udkommer 3. oplag af min horror-roman Afsind. Det havde jeg aldrig turdet håbe på, men det er godt nok fedt!

i 2017 kommer jeg til at færdiggøre min næste roman, der får titlen Troldfærd. Den bliver noget helt andet end det jeg plejer at lave. En mere rolig, sørgmodig bog end man normalt ville forvente fra min hånd. Den glæder jeg mig rigtig meget til høre jeres mening om!

I 2017 skal jeg skrive flere noveller. De korte historier er aldrig lige så nemme at sælge som de lange, men jeg nyder at skabe de små, fortættede universer, der danner rammen om fortællingen. Og jeg må huske mig selv på at skrivearbejdet også skal være en nydelse!

I 2017 vil jeg måske begynde skrive en opfølger til Kværnen – hvis den første bliver taget godt imod, vel at mærke. Personligt er jeg slet ikke færdig med min version af en zombie-inficeret verden eller de personer jeg har befolket den med.

I 2017 vil jeg læse mere. Det vil jeg altid. Hvem har brug for søvn?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s