Endnu en gang har jeg overlevet Bella Centerets catering – denne gang ved at tage en madpakke med hjemmefra alle tre dage, og på den måde spare omtrent 400 kroner. Jeg brugte 350 af de kroner på at købe et fuldkommen vanvittigt værk, fotografen Jan Grarups titaniske billedbog And Then There Was Silence, og den sidste 50’er blev brugt på øl lørdag nat, hvilket stadig virker mere fornuftigt end at holde gang i produktionen af madaffald.

Sidste år gav jeg BogForum et skud for boven, og skød skylden på selve messecenteret. I år er jeg mere positiv, men det er ikke Bella Centerets skyld. Udbuddet af gode events var større og bedre (standholdernes fortjeneste), og det tror jeg smittede af på publikum. Der er dog alligevel en række kritikpunkter, som fortjener gentagelse eller påpegning:

Gedemarkedet. BogForum udvides til stadighed med mærkværdige kræmmere, men i det mindste var det skarpere opdelt end i foregående år.  ikke-litteratære sælgertyper, som NGO’er, optikere (!) og lignende lå generelt for sig selv. Glögg-boden stod desværre lige i indgangen, så ingen ankom til BogForum i år, uden at skulle gennem en miasma af rødvinsprutter.

Den fordømte musik! Der var skruet ned for musikken i år, og det er da dejligt. Men den er der stadig, og det er stadigvæk en virkelig dum idé. Især må jeg sende et ondt øje til Aakjærselskabet og deres forrykte holdning om at det er passende, at medbringe et harmonika-orkester … Igen!

AV-udstyret. Selv de store scener har elendigt gear, men de små scener rundt omkring på standene er det værste. Det er simpelthen ufatteligt at ingen i bogbranchen forstår, at man ikke har brug for en 18-kanalers mixer, som ingen kan hitte ud af, til at håndtere to mikrofoner. Overalt var lyden skrattende, mumlet, hylende og hullet, og det bliver altså pinligt når 2-300 mennesker skal sidde og gætte sig til hvad Jan Guillou siger – han måtte skifte mikrofon ikke mindre end fem gange på fyrre minutter! Jeg ved ikke hvor udstyret kommer fra, men jeg kan se at det er noget bras, for indviklet for brugerne, og jeg ved at hvis lyden var så dårlig til en koncert ville publikum begynde at kaste med ting.

Sluttidspunkter. Med over 1600 programpunkter (hvoraf en enorm stor del dog bare var signeringer, og derfor ikke helt fortjener titlen ”programpunkt” i min optik) ville det nok gøre det trykte program en kende tykkere at trykke sluttidspunkter, men det ville dæleme være smart. Dele af publikum har øjensynligt ikke dannelse nok til at høre noget færdigt, og vader ind og ud mens forfattere og interviewere prøver at råbe over støjen. Med sluttidspunkter kunne man sikre sig lidt bedre mod den slags personager. De supernørdede af os, der stæser fra det ene arrangement til det næste, kunne også drage stor fordel af det.

Men …

BogForum er stadig det eneste sted i Danmark hvor poesioplæsninger om betændte røvhuller, Sigurd Barretts børnebog om Luther, bogreceptioner for avantgarde tegneserier og foredrag om Grønlands forhistoriske fangerkultur kan opleves indenfor få meter og minutter af hinanden. Det er unikt, det er smukt og det er grunden til at jeg slæber mig afsted år efter år. Er du bognørd skal det afprøves, mindst én gang i livet, som den pilgrimsfærd det er. Men smør en madpakke.