BogForum 2017 – en obligatorisk opfølgning på sidste år bandbulle

Endnu en gang har jeg overlevet Bella Centerets catering – denne gang ved at tage en madpakke med hjemmefra alle tre dage, og på den måde spare omtrent 400 kroner. Jeg brugte 350 af de kroner på at købe et fuldkommen vanvittigt værk, fotografen Jan Grarups titaniske billedbog And Then There Was Silence, og den sidste 50’er blev brugt på øl lørdag nat, hvilket stadig virker mere fornuftigt end at holde gang i produktionen af madaffald.

Sidste år gav jeg BogForum et skud for boven, og skød skylden på selve messecenteret. I år er jeg mere positiv, men det er ikke Bella Centerets skyld. Udbuddet af gode events var større og bedre (standholdernes fortjeneste), og det tror jeg smittede af på publikum. Der er dog alligevel en række kritikpunkter, som fortjener gentagelse eller påpegning:

Gedemarkedet. BogForum udvides til stadighed med mærkværdige kræmmere, men i det mindste var det skarpere opdelt end i foregående år.  ikke-litteratære sælgertyper, som NGO’er, optikere (!) og lignende lå generelt for sig selv. Glögg-boden stod desværre lige i indgangen, så ingen ankom til BogForum i år, uden at skulle gennem en miasma af rødvinsprutter.

Den fordømte musik! Der var skruet ned for musikken i år, og det er da dejligt. Men den er der stadig, og det er stadigvæk en virkelig dum idé. Især må jeg sende et ondt øje til Aakjærselskabet og deres forrykte holdning om at det er passende, at medbringe et harmonika-orkester … Igen!

AV-udstyret. Selv de store scener har elendigt gear, men de små scener rundt omkring på standene er det værste. Det er simpelthen ufatteligt at ingen i bogbranchen forstår, at man ikke har brug for en 18-kanalers mixer, som ingen kan hitte ud af, til at håndtere to mikrofoner. Overalt var lyden skrattende, mumlet, hylende og hullet, og det bliver altså pinligt når 2-300 mennesker skal sidde og gætte sig til hvad Jan Guillou siger – han måtte skifte mikrofon ikke mindre end fem gange på fyrre minutter! Jeg ved ikke hvor udstyret kommer fra, men jeg kan se at det er noget bras, for indviklet for brugerne, og jeg ved at hvis lyden var så dårlig til en koncert ville publikum begynde at kaste med ting.

Sluttidspunkter. Med over 1600 programpunkter (hvoraf en enorm stor del dog bare var signeringer, og derfor ikke helt fortjener titlen ”programpunkt” i min optik) ville det nok gøre det trykte program en kende tykkere at trykke sluttidspunkter, men det ville dæleme være smart. Dele af publikum har øjensynligt ikke dannelse nok til at høre noget færdigt, og vader ind og ud mens forfattere og interviewere prøver at råbe over støjen. Med sluttidspunkter kunne man sikre sig lidt bedre mod den slags personager. De supernørdede af os, der stæser fra det ene arrangement til det næste, kunne også drage stor fordel af det.

Men …

BogForum er stadig det eneste sted i Danmark hvor poesioplæsninger om betændte røvhuller, Sigurd Barretts børnebog om Luther, bogreceptioner for avantgarde tegneserier og foredrag om Grønlands forhistoriske fangerkultur kan opleves indenfor få meter og minutter af hinanden. Det er unikt, det er smukt og det er grunden til at jeg slæber mig afsted år efter år. Er du bognørd skal det afprøves, mindst én gang i livet, som den pilgrimsfærd det er. Men smør en madpakke.

Advertisements

Ved skumringstid kommer forfatterne ud

Efteråret er bogbranchens højsæson. Mørket og kulden kommer væltende, og det gælder om at være velforsynet med tæpper, varm kakao og, naturligvis, læsestof inden vinteren sætter ind. Der bliver udgivet et hav af bøger mellem september og november, og gerne i forbindelse med de messer og festivaler, der ligger tæt i disse tre måneder.

Mit efterår er allerede godt i gang. For en måneds tid siden deltog jeg i den formidable Fantasy Festival i Esbjerg (læs min reportage her), men det er først nu det for alvor går løs!

Allerede i den kommende weekend, d. 20.-21. oktober, kan man møde mig på Herlufsholm Fantasy Bogmesse, primært i rollen som journalist for BogMarkedet, men jeg går ikke ad vejen for at sætte en autograf i en bog, hvis man gerne vil have det. Det er endnu usikkert om jeg er der begge dage, men jeg er der helt sikkert lørdag. Se programmet for messen her.

Ugen efter, lørdag d. 28. oktober, går turen til Aarhus, hvor der er reception for brødrene Garmarks nye horror-roman, Rakelsminde, der har nogle fællestræk med min egen bog Afsind. Jeg har fået æren af at starte denne aften i gysets tegn op, og jeg ved endnu ikke om jeg læser højt eller docerer om genren, bøger eller noget helt fjerde. Udover Garmark-brødrene og undertegnede dukker forfatter og journalist Lars Ahn op, og læser højt fra sin seneste udgivelse Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos. Ved at købe billet sikrer man sig også et eksemplar af Rakelsminde.

Fredag d. 3. november er jeg igen på Sjælland, nærmere bestemt min fødeegn Slagelse, der åbenbart har oppet sig lidt siden jeg stak af. Arrangementet De Dødes Nat er en all-around horror-fest, hvor lokale butikker, biblioteket, biografen og museer laver skræmmende events. Jeg bliver placeret i en bunker midt i centrum, sammen med nogle andre forfattere, hvor vi læser højt mellem 18 og 22 – nærmere tider og titler kommer senere. Se hele programmet her.

Hvis jeg bliver lukket ud af bunkeren igen, slutter jeg mit litterære efterår på Amager, når hele bogbranchen mødes til BogForum i Bella Center, d. 10.-12. november. Også her deltager jeg som journalist for BogMarkedet. Det bliver spændende at se om arrangementet har forbedret sig siden sidste år.

Herefter får jeg nok brug for en lille pause. Skriveriet går sgu lidt trægt med skriveriet i øjeblikket, og Kværnen var ikke det store hit på bibliotekerne, vi troede den ville være (hvis du endnu ikke ejer den, kan den købes for 149 kroner her). Jeg glæder mig til at komme lidt ud af kontoret og nyde skumringstiden med mine læsere!

Mød mig på Fantasyfestival i Esbjerg

Jeg har haft utroligt travlt på det sidste, og desværre med alt muligt andet end at være forfatter. Som jeg skrev i mit sidste indlæg på nærværende blog, er jeg blevet journalist for branchemagasinet BogMarkedet, og det blandet med mine freelance-jobs som forlagsredaktør, samt et par bestyrelsesposter, har simpelthen bragt mig midlertidigt bort fra skrivekunstens vej.

Det er altså meget begrænset, hvad jeg får skrevet for tiden, og jeg har i min travlhed også helt glemt at gøre reklame for Fantasyfestival 2017 i Esbjerg, der foregår i denne weekend. Jeg er der både i morgen og i overmorgen, vanen tro i adskillige kapaciteter. Denne gang går jeg lidt til hånde hos H. Harksen Productions, bemander forlaget Calibats stand søndag klokken 11-14 (som minimum) og jeg dækker hele arrangementet for BogMarkedet. Jeg er der naturligvis også som forfatter, men ikke på programmet, der er ret strengt fantasy-rettet. Hvis man ønsker at møde mig, få signeret en bog eller bare vinke, kan jeg oftest findes hos Harksen, DreamLitt eller Calibat.

Håber vi ses!

Kværnen drøner bare derudaf!

Nogle gange er det godt nok svært at overholde janteloven – så det er meget godt, at jeg bare kan beslutte mig for at ignorere den!

Kværnen har nemlig fået endnu mere positiv omtale og opmærksomhed. I torsdags gæstede jeg Aarhus, hvor jeg, sammen med en flok herligt forskellige forfattere og én umådeligt dygtig illustrator, afholdt fælles reception på den ombyggede godsbanegård. Det var et hyggeligt arrangement, hvor vi alle læste højt eller talte om vores værker og forfatterskaber, og hvor nye kontakter opstod.

Mandag morgen deltog jeg i Radio24syv, hvor jeg blev interviewet om mit cast af personer i Kværnen – især den inspiration jeg har fundet i Vollsmose. I kan høre interviewet her – bær over med mine lidt rodede forklaringer, jeg var stået ugudeligt tidligt op den dag!

I løbet af i dag er der indløbet to anmeldelser. Den ene er den supervigtige lektørudtalelse, som bibliotekerne bruger til at beslutte deres indkøb ud fra. Den opsummerer sig selv med ordene: ”En bog der vil appellere til alle zombiefans … Anbefales!”

Endelig har den hyperaktive læser og bibliotekar, Pernille fra bloggen Bare ét kapitel mere, kigget på Kværnen, og hun har vist svært ved at få armene ned. Jeg citerer her det sidste afsnit af hendes anmeldelse:

”Schjönnings sindrige sprog og Tom Kristensens dystre og udtryksfulde illustrationer skaber en gennemført, grusom og medrivende fortælling. Kværnen er et must-read for alle der elsker zombier, et ekspressivt sprog, en fængende historie og en stemningsmættet atmosfære.”

Foråret er sgu lidt ekstra skønt i år!

Overvældende reaktioner på Kværnen

Kværnen er en gigantisk maskine, og når først sådan en er startet, er det svært at stoppe den igen. I morgen tager jeg til Maraton Reception med seks andre forfattere i Aarhus, arrangeret af min herlige kollega Brian P. Ørnbøl. Dette er indtil videre sidste stop på Kværnens forårstur, men jeg udelukker ikke, at ruten bliver forlænget – om ikke andet kommer der en anden etape til efteråret, når der igen er bogmesser.

Kværnen blev taget vel imod på Odense Zombie Festival, Krimimessen Horsens og til Star Wars og Science Fiction Messen i Randers, og anmelderne har indtil videre også været udelt begejstrede.

Den største triumf for Kværnen – og givetvis mit forfatterskab hidtil – er de fem hjerter Politikens anmelder, Steffen Larsen, strøede ud over den, sammen med lovprisningen: ”Horror når det er bedst!” Han mener at jeg har begået en ”Næsten perfekt rædselsfuld horrorroman”. Det kræver desværre abonnement at læse anmeldelsen på nettet.

Gyseren.dk roser Jette Holst illustrationerne og deres skaber, Tom Kristensen. ”Illustrationerne lever selvstændigt, men bringer samtidig en ekstra dybde til Schjönnings historie, og få kan som Kristensen få sort/hvide tegninger til at være så bloddryppende. Det er simpelthen suverænt.” Om mit sprog – noget hun kritiserede i sin anmeldelse af Afsind – skriver hun: ”Det er ikke ofte, at en zombiefortælling er skrevet så smukt, samtidig med at handlingen i den grad sparker r…”

Bogvægtens anmelder, Birte Strandby, er ligeledes glad for både tekst, illustrationer og den højere enhed de danner tilsammen, og tildeler Tom og mig 4 ud af 5 stjerner og følgende salut:

”Skønt teksten glimrende formidler de store gys, lykkes det alligevel de tegnede illustrationer at forstærke angst, gru og skræk, ligesom det spirende vanvid hos vores hovedpersoner formidles tydeligt; og ensomheden ved det afsjælede legeme med skiltet ‘Verräter’ plantes effektivt i læserens forsvarsløse hjerne.”

Vollsmose Avisen begejstres over mit persongalleri, der er noget mere farvestrålende end man normalt ville forvente af en zombie-bog, der udspiller sig i Europa. Avisen interviewede mig om hvorfor jeg har sammensat karaktererne på den måde, og jeg er glad for at nogen har tænkt over, at jeg gjorde det med vilje. Læs mine svar her.

Jeg afventer stadig nogle anmeldelser, og noget tyder på, at jeg ikke er færdig med at tale om Kværnen endnu – Jette Holst sluttede sin anmeldelse med ordene ”Jeg vil have et bind to,” hvilket vel er den største ros en forfatter kan få. Jeg har næsten besluttet mig for at give Jette hvad hun beder om …

 

En forfatter er legio

Mens jeg sidder og venter på anmeldelserne af Kværnen, tænker jeg på opfattelsen af forfatter-begrebet. I de flestes øjne er forfatteren nok stadig den forarmede boheme på loftsværelset, den sære eneboer i skovhytten eller den feterede bestseller i et barokpalæ. Virkeligheden er helt anderledes, for en forfatter er aldrig kun én person.

Jeg er ham der får ideen, planlægger handlingen, definerer sproget og skriver teksten, så på den måde er jeg den færdige bogs primære forælder. Men her, midt i min hidtil mest aktive måned som forfatter, bliver det enormt tydeligt at en bog har et utal af faddere.

Først er der betalæserne, som man testkører sin tekst på, inden den ryger videre til forlæggeren, der sender den til redaktøren, og derefter til korrekturlæseren. I Kværnens tilfælde var en illustrator involveret fra starten, men selv i ”normale” bøger kommer en illustrator eller grafiker ind over, når omslaget skal laves og bogen sættes op. Efter endelig godkendelse sendes bogen til trykkeren.

Nu har man en bog, men det er jo ikke nok bare at have den. Jeg aktiverer både venner, bekendte og familie, når bøgerne skal pushes. For at spare læseren for porto sender jeg ofte bøger med mine venner til alle landets afkroge. Der er også folk der leverer anmeldereksemplar i en postkasse, fordi de bor i nærheden, og folk der på eget initiativ reklamerer for mine værker på nettet og ansigt til ansigt med en fremmed læser.

Dertil kommer de mennesker, der giver mig et lift til eller fra en messe, lader mig låne et hjørne af deres stand til at sælge bøger fra, og lader mig overnatte og spise med, når jeg rejser landet tyndt. For slet ikke at tale om de hyperaktive – og ofte frivillige – kræfter, der arrangerer messer, festivaler og receptioner, biblioteker der lægger rum til arrangementer, og gamle venner der dukker op for at fylde sæderne.

Jeg er én forfatter, men selve forfatterskabet består af hundreder af mennesker. Det er mit navn, der står på ryggen af bogen, men hvis der var plads til det, burde alle jeres navne stå på den. I det mindste har jeg mulighed for at takke jer alle sammen her: Tusind, tusind tak!

Så kværner vi sgu også lige en krimimesse!

No rest for the wicked, som angelsakserne siger. Efter et big bang af en absinth-genereret release-weekend, efterfulgt af en søvnløs uge med mit civile job, som PR-ansvarlig for en stor kulturfestival, vakler jeg videre til Krimimessen i Horsens.

Messen foregår i de sædvanlige skumle omgivelser, det gamle statsfængsel, der omgiver Danmarks sidste aktive henrettelsesplads, d. 1. og 2. april. Jeg deltager både i min egenskab som reporter for Planet Pulp og som forfatter, der skal interviewes af den lokale horror-dronning, Jette Holst (kendt fra gyseren.dk og litteratursiden.dk). Samtalen mellem Jette og mig kommer til at handle om Kværnen og foregår, meget passende, på Sort Scene, lørdag kl. 13.

Klokken 14 – efter Dansk Horror Selskab har uddelt årets pris til en af mine fem dygtige kollegaer (se shortlisten her), sælger og signerer jeg Kværnen i Bog og Idés stand.

Jeg håber vi ses!