Ny novelle – fra mig til Jer

Jeg er i julegavehumør, så jeg har lagt en ny novelle op. Den er kort og dyster, men til gengæld gratis!

Teksten hedder Alle Midler og er inspireret af Anden Verdenskrig – noget der aldrig holder op med at fascinere mig. Jeg fik ideen til den, da jeg faldt over et af de mest brutale billeder fra Stillehavskrigen. TIME Magazine har en interessant artikel om billedet her. Motivet optræder faktisk ikke i novellen, men var med til at sætte stemningen af meningsløshed og forråelse, som jeg ønskede at frembringe.

GUADALCANAL

Læs eller download Alle Midler her.

Små bæster

I anledning af BogForum 2012 har jeg valgt at gøre lidt ekstra reklame for mig selv. Det gør jeg med en lille samling af korte historier med et fællestræk. De handler alle om rotter – en dyreart der altid har levet side om side med os mennesker, og som er overalt. Det skal man ikke tænke for meget over efter man har læst historierne.

Samlingen hedder slet og ret Rotter. Den fylder ikke alverden men er til gengæld ganske gratis. I er velkomne til at sende den videre ud i den ganske verden, så længe mit navn står på den. Rotter ligger her (og under Tekster og uddrag):

Rotter – af Martin Schjönning

God fornøjelse.