Forlags-pogrom og mere Cava

IMG_1167

Ja, så skal der søreme drikkes sejrs-pagne igen! For den samme bog. For tredje gang! Min roman, Afsind, har endnu en gang fundet et nyt hjem, og denne gang er jeg hundrede procent sikker på at det nok skal lykkes at få den udgivet. Ovre i det jyske sidder Kandor efterhånden på størstedelen af horror-løverne – som jeg har opdaget at vi bliver kaldt. I hvert fald den andel der ikke er blevet selvudgivere efter negative oplevelser med andre forlag. Det skyldes primært at Kandor bliver drevet med lige dele kærlighed og fornuft, hvilket tydeligt ses af de anmeldelser forlagets bøger modtager. To af de mest roste horror-værker i nyere tid – Vampyr og Varulv – samt bøger af Teddy Vork, Mikkel Harris Carlsen og Gudrun Østergaard, er udkommet på Kandor, der også har fået tid til at samle nogle særdeles habile fantasy-antologier. Mit eget skifte skyldes at der er en slags kulturøkonomisk pogrom i gang hos mit tidligere forlag, Valeta, der har besluttet sig til at afhænde en række forfattere, der enten ikke gav overskud eller insisterede på at skrive i genrer, der ikke sælges bredt. Det er de selvfølgelig i deres gode ret til, men det siger noget om hvor lidt en forfatterkontrakt egentlig er værd – for forfatteren altså. Jeg har al tænkelig tiltro til Kandor og manden bag forlaget, Nikolaj Højberg. Vi arbejder allerede på min solodebut, Deroute, der udkommer som en del af Den X. Bog om Satan-serien, og som jeg har rigtig store forventninger til!

Glade ulvehyl

himmellogo Antologien Varulv har været et smut forbi fan-zinet og foreningsbladet Himmelskibet, og det var vist et ganske succesfuldt visit! Anmelderen, Thomas Winther, har i hvert fald primært gode ting at sige om noveller, redigering og hele konceptet – med vanlig sans for grundighed. Hans største anke er manglen på forfatterbiografier og en introduktion. Jeg er personligt meget stor tilhænger af den slags paratekst (få fat i min redaktør-debut, UNDERGANG, hvis du ikke tror mig), og må erklære mig enig i Winthers kritik. Novellerne er naturligvis det absolut vigtigste i en antologi, og hvad angår kritikken af dem, må jeg sjovt nok også erklære mig enig … Lidt selvfed har man da lov at være:

“Martin Schjönnings novelle er den sidste i samlingen, og den er meget anderledes, og her er man virkeligt i tvivl om hvordan historien vil udvikle sig (…) Denne novelle var den perfekte afslutning på samlingen, for når man nu sad og havde læst en del forskellige tilgange til varulven, så kom der alligevel en her som er endnu mere forskelligartet og overraskende. På den måde så rundens bogen af med en af de bedste noveller i samlingen.”

Himmelskibet deler gratis ud af deres anmeldelser, og Winthers behandling af Varulv og min novelle, Fri for synd, kan læses i sin helhed her.

Fra mig til Jer: Grusom, dystopisk sci-fi!

pablo-picasso-portrait-femme-en-pleurs

Tilbage i 2011 skrev jeg en novelle til fanzinet Science Fiction, der redigeres af det danske fanmiljø-koryfæ, Knud Larn. Larn havde udbedt sig noveller om “fremtidens superskurke”, og jeg var virkelig længe om at finde på mit bidrag. Kravet om at novellen partout skulle udspille sig på dansk jord, var også lidt af et kreativt benspænd, syntes jeg. Netop kravet om en dansk forbindelse er voldsomt udbredt i skrivekonkurrencer, og så spændende er vores lille andedam altså heller ikke. Kravet, som Larn altså langt fra er den eneste der håndhæver, stækker efter min mening genrelitteraturen. De fantastiske genrer er netop det: Fantastiske! De burde have uendelig plads at udfolde sig på.

Resultatet af mine bestræbelser var novellen Nocturne, der på mange måder samler hele min forfatterkarrieres tidligste bedrifter i ét, rent stilmæssigt. Den flyder over med mærkelige ord, det indrømmer jeg gerne, men jeg er glad for alle dens mærkelige løse referencer til folkeeventyr, Bibelen og andre sci-fi-værker. Stemningen i den – grotesk, pervers og makaber, som den er – er noget jeg stadig prøver at efterligne.

Lokationen er lidt spøjs. Jeg gik i lang tid og forsøgte at klemme mig udenom danskhedskravet, men endte med at blive inspireret i løbet af en lang cykeltur med min daværende kæreste. Vi tog mod nord og kørte igennem en del af verden der forekommer mig lige så syg og unaturlig, som den jeg beskriver i Nocturne – dog med et diametralt modsat socialt fortegn. Turen gennem Danmarks absolut rigeste kvarterer var lidt af et chok for mig.

Nocturne har aldrig været en af mine bedste tekster, men jeg synes personligt at ideerne i den er ret bemærkelsesværdige. Jeg håber I synes det samme. Jeg har lagt den ud, her på siden, i pdf-format, og den kan hentes og deles kvit og frit, så længe I lige husker at nævne hvor den kommer fra.

Hent den her.