Kværnen drøner bare derudaf!

Nogle gange er det godt nok svært at overholde janteloven – så det er meget godt, at jeg bare kan beslutte mig for at ignorere den!

Kværnen har nemlig fået endnu mere positiv omtale og opmærksomhed. I torsdags gæstede jeg Aarhus, hvor jeg, sammen med en flok herligt forskellige forfattere og én umådeligt dygtig illustrator, afholdt fælles reception på den ombyggede godsbanegård. Det var et hyggeligt arrangement, hvor vi alle læste højt eller talte om vores værker og forfatterskaber, og hvor nye kontakter opstod.

Mandag morgen deltog jeg i Radio24syv, hvor jeg blev interviewet om mit cast af personer i Kværnen – især den inspiration jeg har fundet i Vollsmose. I kan høre interviewet her – bær over med mine lidt rodede forklaringer, jeg var stået ugudeligt tidligt op den dag!

I løbet af i dag er der indløbet to anmeldelser. Den ene er den supervigtige lektørudtalelse, som bibliotekerne bruger til at beslutte deres indkøb ud fra. Den opsummerer sig selv med ordene: ”En bog der vil appellere til alle zombiefans … Anbefales!”

Endelig har den hyperaktive læser og bibliotekar, Pernille fra bloggen Bare ét kapitel mere, kigget på Kværnen, og hun har vist svært ved at få armene ned. Jeg citerer her det sidste afsnit af hendes anmeldelse:

”Schjönnings sindrige sprog og Tom Kristensens dystre og udtryksfulde illustrationer skaber en gennemført, grusom og medrivende fortælling. Kværnen er et must-read for alle der elsker zombier, et ekspressivt sprog, en fængende historie og en stemningsmættet atmosfære.”

Foråret er sgu lidt ekstra skønt i år!

Advertisements

Overvældende reaktioner på Kværnen

Kværnen er en gigantisk maskine, og når først sådan en er startet, er det svært at stoppe den igen. I morgen tager jeg til Maraton Reception med seks andre forfattere i Aarhus, arrangeret af min herlige kollega Brian P. Ørnbøl. Dette er indtil videre sidste stop på Kværnens forårstur, men jeg udelukker ikke, at ruten bliver forlænget – om ikke andet kommer der en anden etape til efteråret, når der igen er bogmesser.

Kværnen blev taget vel imod på Odense Zombie Festival, Krimimessen Horsens og til Star Wars og Science Fiction Messen i Randers, og anmelderne har indtil videre også været udelt begejstrede.

Den største triumf for Kværnen – og givetvis mit forfatterskab hidtil – er de fem hjerter Politikens anmelder, Steffen Larsen, strøede ud over den, sammen med lovprisningen: ”Horror når det er bedst!” Han mener at jeg har begået en ”Næsten perfekt rædselsfuld horrorroman”. Det kræver desværre abonnement at læse anmeldelsen på nettet.

Gyseren.dk roser Jette Holst illustrationerne og deres skaber, Tom Kristensen. ”Illustrationerne lever selvstændigt, men bringer samtidig en ekstra dybde til Schjönnings historie, og få kan som Kristensen få sort/hvide tegninger til at være så bloddryppende. Det er simpelthen suverænt.” Om mit sprog – noget hun kritiserede i sin anmeldelse af Afsind – skriver hun: ”Det er ikke ofte, at en zombiefortælling er skrevet så smukt, samtidig med at handlingen i den grad sparker r…”

Bogvægtens anmelder, Birte Strandby, er ligeledes glad for både tekst, illustrationer og den højere enhed de danner tilsammen, og tildeler Tom og mig 4 ud af 5 stjerner og følgende salut:

”Skønt teksten glimrende formidler de store gys, lykkes det alligevel de tegnede illustrationer at forstærke angst, gru og skræk, ligesom det spirende vanvid hos vores hovedpersoner formidles tydeligt; og ensomheden ved det afsjælede legeme med skiltet ‘Verräter’ plantes effektivt i læserens forsvarsløse hjerne.”

Vollsmose Avisen begejstres over mit persongalleri, der er noget mere farvestrålende end man normalt ville forvente af en zombie-bog, der udspiller sig i Europa. Avisen interviewede mig om hvorfor jeg har sammensat karaktererne på den måde, og jeg er glad for at nogen har tænkt over, at jeg gjorde det med vilje. Læs mine svar her.

Jeg afventer stadig nogle anmeldelser, og noget tyder på, at jeg ikke er færdig med at tale om Kværnen endnu – Jette Holst sluttede sin anmeldelse med ordene ”Jeg vil have et bind to,” hvilket vel er den største ros en forfatter kan få. Jeg har næsten besluttet mig for at give Jette hvad hun beder om …

 

En dans på roser – Afsinds første kvartal

Det er nu lidt over tre måneder siden at afsindet blev sluppet løs, og det er sgu ikke gået stille af sig! Der gik kun omkring en måned før første oplag af Afsind var udsolgt, og Kandor måtte bestille et nyt. Det kan måske have noget at gøre med at mange blogs og enkelte konventionelle medier var ret hurtige til at anmelde den. Jeg har samlet de anmeldelser jeg har kunnet finde her.

Den anmeldelse der er nået ud til flest læsere er nok Jette Holsts. Holst er bibliotekar i Horsens og hendes meninger om bøger bliver udgivet både på bibliotekernes Litteratursiden.dk, på Bogrummet.dk og på hendes egen velbesøgte genre-blog Gyseren.dk. Holst gav Afsind 4/5 stjerner og skrev blandt andet at “Martin Schjönning [er] fantastisk til at fremmane billeder, der sætter sig på nethinden, ligesom hans sprog er på et højt niveau.” Hun beskriver Afsind som “en herlig klam, skræmmende og velskrevet roman.”

Holst er dog langt fra den eneste bibliotekar der har givet Afsind et skudsmål. Lektøren skrev eksempelvis: “Plottet kunne egentlig godt være udtænkt af en tidlig Dean Koontz eller Stephen King. Det er opfindsomt og meget makabert med temmelig udpenslede detaljer” og “Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er “Afsind” af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne”

På bloggen Bare et kapitel mere huserer en bibliotekar ved navn Pernille, der også udstyrer Afsind med 4/5 stjerner og dertil ordene: “Denne bog blev sat på min liste over bøger jeg gerne vil genlæse, så snart jeg havde vendt den sidste side, for jeg er sikker på at jeg vil få opdage nye ting og aspekter ved at læse den en anden gang […] Afsind er en bog enhver horrorfan bør læse. Den er skræmmende, velskrevet og meget interessant.”

Det er sjældent man, som forfatter, kan prale af udelukkende gode anmeldelser, og det kan jeg heller ikke. Et par af dem er lidt lunkne, men i det mindste kritiserer de bogen for at ting jeg har puttet ind i den helt overlagt. Der er altså mest tale om en uenighed mellem min opfattelse af god litteratur og anmelderens ditto.

Den meget aktive blogger Anika Eibe gav Afsind 3/6 stjerner, men roser de “meget grafiske scener af vanviddet”. Hun har det svært med mine skiftende synsvinkler og mine umælende dæmoner, men slutter med en lille disclaimer, der alligevel fik et stort smil frem på mine læber. At hun ikke var helt oppe at ringe over bogen kan “skyldes at jeg for tiden er inde i en pladderromantisk periode, hvor jeg ikke læser meget gys […] for jeg er egentlig ret sikker på at hardcore horrorfans vil være meget begejstrede for denne bog.”

Mit lokale nyhedsorgan Vollsmose Avisen bragte en trestjernet anmeldelse. Deres skala går til fem, så jeg betragter det stadig som en sejr. Anmelderen kan lide at “bogen er uhyggelig, men samtidig fængende og svær at lægge fra sig – man vil gerne lige have det næste gys med.” Avisen bragte også et interview med mig, hvor jeg kloger mig om horror-genren.

Daniel Henriksen fra Trauma Magazine har også tildelt Afsind 3/5 stjerner, men er langt mere positiv i sin anmeldelse – stjerne-abstraktionerne er generelt lidt svære at blive enige om, synes jeg. Henriksen skriver: “Der skal ikke graves meget for at finde guld mellem afsnittene i ‘Afsind’. Jeg er især glad for beskrivelserne og de daglige betragtninger. Det er spændende, farverige linser vores hovedpersoner bærer, og de betragter verden fra en anden vinkel end så mange andre. De kommunikerer til læseren med et klart sprog – et digterisk, beskrivende sprog, der er visuel, detaljerig, og som dvæler ved detaljer. Det er som et stort maleri, der er minutiøst malet med en fin pensel, men på afstand forekommer en smule abstrakt.” Det er jo nærmest kunst i sig selv at skrive sådan i en anmeldelse, synes jeg!

På bloggen Sort Tale bruges der ikke stjerner. Til gengæld bruges der meget rosende ord om Afsind. Slutningen er den bedste: “Schjönning gør helt klart sit for at sætte horror-genren på det litterære verdenskort. Og Afsind er klart et must reads for horror-fans!” Der uddeles også ros for at alle hovedpersonerne er lige interessante at følge – noget der virkelig lå mig på sinde da jeg skrev dem.

Jeg har naturligvis gemt det bedste til sidst. Den aller første anmeldelse Afsind fik var på nyhedssitet MitFyn.dk. Anmeldelsen blev senere bragt på tryk i Fyens Stifttidende. Jens Eichler Lorenzen roser stort set hvert eneste aspekt af bogen og uddeler gavmildt 5/6 stjerner. Han kan lide sproget, plottet, tempoet, men vigtigst af alt kan han lide ambitionsniveauet. Jeg har skrevet et længere indlæg om anmeldelsen her.

Så vidt anmeldelserne. Der dukker måske et par stykker mere op, fra medier der udkommer med længere mellemrum, men jeg er generelt virkelig stolt over dette korpus af ganske positive holdninger til Den Store Røde. Afsinds første kvartal ender forresten på Fantasticon i den kommende weekend. Jeg bliver interviewet om Afsind og mit øvrige forfatterskab af Flemming R. P. Rasch, søndag d. 12. klokken 16 i Valby Kino.

 

 

Forfald, uhygge og kropslighed – Lektøren om Afsind

Jeg har endnu en gang fundet nåde for lektørens blik, og det er, som jeg ofte fremhæver, virkelig vigtigt når man beskæftiger sig med genrelitteratur. Lektørens udtalelse er det, der bestemmer om folkebibliotekerne anskaffer ens bog eller ej, og hvad Afsind angår burde den sag være i orden nu.

Udtalelsen indledes med ordene ”Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er Afsind af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne.” Det er omtrent den bedste måde den kunne starte på, og ikke kun fordi den roser mig, men fordi den placerer Afsind i voksen-reolerne, hvor den retteligt hører til. Alt for mange biblioteker placerer (stadig!) moderne dansk voksen-horror i børneafdelingen, hvor det ikke rigtigt gør gavn.

Senere i udtalelsen, som jeg på grund af rettighedslove ikke må citere mere end 10 % af, sammenlignes plottet i Afsind med noget en ung Dean Koontz eller Stephen King kunne have fundet på, og det er ikke første gang den sammenlignes med værker af disse to stjerneforfattere. I samme ombæring kalder lektøren plottet for ”opfindsomt og meget makabert”, hvilket i mit hjørne af litteraturens afkroge må siges at være særdeles positivt.

”Historiens stemning af forfald, uhygge og kropslighed fastholder læseren,” fortsætter lektøren, og ender med, heldigvis, at anbefale bibliotekerne at købe min bog.

På en dag hvor forårssnuen har indfundet sig og nødvendiggjort romtoddyer og et par kilometer næseklude, som akkompagnement til arbejdet med min roman #2, er det sgu en dejlig besked at se dumpe ned i inboxen. Den varmer mere end sweateren og toddyen, i hvert fald!

Plads til store armbevægelser

I går fik jeg skrevet – i god tro – at Gyseren.dk var det første medie der anmeldte Afsind. Det viste sig at være forkert. Der har ligget en umådeligt flot anmeldelse på betalingssitet MitFyn.dk i et par timer længere. MitFyn.dk er en lokal netavis der drives af Fyens Stifttidende og Fyns Amtsavis. Med andre ord: Min roman er blevet anmeldt af et konventionelt medie! Noget jeg så sent som i går brokkede mig over var næsten umuligt. Det er givetvis ikke bogsektionen i New York Times, men det er virkelig dejligt (måske) at have åbnet et vindue ind i mainstreamen.

Og hvad skriver anmelderen så? Tjo, der er nogle anmeldelser man har lyst til blot at citere fra start til slut. Der er meget langt imellem dem, men den her, med titlen Ud i afsindets kroge, er et prima eksempel på det!

Kritikeren, mag.art Jens Eichler Lorenzen, begejstres over det, som Gyseren.dk skoser romanen for – hvilket på bedste vis understreger hvor umuligt det er at skrive en objektivt god bog. Afsind kaldes “veludført og ambitiøs” fordi jeg “ikke [bliver] stående ved den bare splat eller skræk, men prøver at tilføre genren et mere litterært eller filosofisk element, og så er det, at det begynder at blive interessant … Historien er ganske godt fortalt, men romanens styrke ligger i det psykologiske og i de filosofiske spørgsmål, der opstår undervejs … Man mærker, at disse og flere andre temaer optager Schjönning, og det lykkes ham også at få problematiseret de store spørgsmål på en ganske raffineret måde.”

Det er jo kun til at blive begejstret over, men den sande ros, den der bogstaveligt talt affødte et par glædestårer da jeg læste det, kommer til sidst:

“Endelig skal romanen roses for sin skønne noir-stemning. Schjönning har lagt sig i selen for at skabe en foruroligende førapokalyptisk storby, der svirrer af dekadence og tyk dommedagsstemning. Her trækker han, som mange andre steder i bogen i øvrigt, på litterære forbilleder som eksempelvis Baudelaire og Poe. Han indskriver sig selvbevidst i flere af de store litterære traditioner, og denne dejligt ublu ambition er stærkt medvirkende til at gøre Afsind til en horror-roman, der hæver sig op over mængden.”

Der er altså også plads til ambitiøse armbevægelser i dansk horror, måske endda lidt storhedsvanvid!

Hele anmeldelsen (betalings-site)

Køb Afsind her.

Gyseren.dk – Første anmeldelse af Afsind

Gyseren

Jeg forsøger at holde tuderiet på et mimimum – især efter min lange, tragikomiske fortælling om Afsinds tornede vej fra idé til udgivelse – men det er virkelig ikke nemt at få anmeldt horror. Generelt har genrelitteratur til voksne en tendens til at blive totalt overset af de gængse medier, ikke kun de nationale bogtillæg, men også lokalaviser og de stuerene litteraturblogs. Derfor er det ekstra vigtigt at der bliver holdt gang i de lyssky afkroge af blog-miljøet, og det var med stor fornøjelse jeg opdagede at Gyseren.dk var genopstået efter en periode i hi.

Gyseren.dk, med bibliotekar Jette Holst ved roret, har anmeldt Afsind, og blev dermed det første organ der gjorde det, endda under en uge efter udgivelsen. Anmeldelsen er ganske varmende læsning, hvis man nu tilfældigvis er horror-forfatter og hedder Martin Schjönning. Holst skriver blandt andet:

“Jeg var rigtig godt underholdt af Afsind … Jeg kan også godt lide måden Schjönning fortæller sin historie på, hvor han klipper mellem fortællerstemmerne, så vi skiftevis hører fra Gregor, Kommisæren, William, Lacedon og udvalgte ofre for vanviddet m.fl. Det skaber flow og suspense i fortællingen, og gør det svært at lægge bogen fra sig fordi jeg hele tiden lige skulle have det næste med … Derudover er Martin Schjönning fantastisk til at fremmane billeder, der sætter sig på nethinden, ligesom hans sprog er på et højt niveau … Alt i alt er Afsind dog en herlig klam skræmmende og velskrevet roman, der klart kan anbefales. Så – læs den!”

Opmærksomme læsere vil bemærke det lille “dog” i sidste sætning. Umiddelbart før er Afsind blevet kritiseret for at “det flotte billedskabende sprog dog også [bliver] romanens svaghed, idet det bremser fortællingens fremdrift.”

Jeg har flere gange hørt lignende fra mine beta-læsere (dem jeg tester mine tekster på, før jeg sender til forlagene), men jeg har næsten altid valgt at ignorere det. For det første er det figurative og miljøbeskrivende sprog det jeg nyder mest at skrive, og for det andet synes jeg selv at spænding og splat suppleres bedst af det totalt modsatte. Jeg giver Holst fuldstændigt ret i at spændingskurven knækker, jeg har nemlig knækket den med vilje. Derfor må dette endelig ikke ses som en kritik af kritikken – anmeldere skal skrive hvad de mener!

Men jeg vil gerne spørge horror-læserne åbent, om der ikke skal være plads til at “fremmane billeder” af smukke ting, at svælge i litterære referencer, og lege med obskure fremmedord i vores litteratur, når det er acceptabelt at gøre det i den “lødige” litteratur, der rent faktisk får spalteplads i Weekend Avisen og Politiken?

 

Læs hele Gyseren.dk’s anmeldelse her.

Køb Afsind her.

Et klap på skulderen fra en kollega

Deroute, min kortroman om Satan, er blevet anmeldt af min forfatterkollega Anika Eibe, der driver Eibes Bogblog. Faktisk er Eibe en aktiv anmelder, der deler skudsmål ud til bøger i alverdens genrer, men for at undgå mistanker om skjult nepotisme lægger jeg vægt på kollega-forholdet.

Eibes egen bog om Satan, Tvisten, er nemlig på trapperne. Den bliver Den 4. Bog om Satan og udkommer i juli.

Eibe skriver blandt andet at Deroute “… har hjemsøgt mig i tankerne lige siden jeg læste den” og at historien “… er intens og uhyggelig. Især skræmmende fordi den meget præcist og realistisk skildrer den “Satan” som vi kan møde i vores dagligdag.”

Det er selvfølgelig altid rart at få gode anmeldelser, men når rosen kommer fra ens egne varmer det lidt ekstra.

Læs hele Anika Eibes anmeldelse her.