Rebecca – den ridsede linse

Hovedpersonen i Kværnen hedder Rebecca, og hun er den tredje og sidste af de personer jeg vil præsentere, inden Kværnen kommer rullende til marts.

Jeg har en tendens til at forfalde til traditionelle kønsmønstre når jeg skriver. Rebecca er en slags damsel-in-distress, men af den slags som har mere tilfælles med Imperator Furiosa fra Mad Max: Fury Road end med eventyrprisnesserne. Jeg skrev Kværnen længe før filmen kom ud, men man kan betragte Rebecca som en slags præ-Furiosa. I udgangspunktet er hun desperat, ulykkelig og mareredet, tvunget af overlevelsesdriften til at bebo en verden fuld af død og ulykker. Spørgsmålet er om hun kan hærdes tilstrækkeligt til at leve videre?

rebecca

På mange måde er Rebecca bindeleddet mellem humanismen fra før Genopstandelsen og kynismen der hersker efter apokalypsen. Hun er den menneskelige linse I, som læsere, betragter min verden igennem, og netop den slags linser har det med at være ridsede og fordreje det man ser.

Stå ret for general Ghedi!

Kværnen-universet er fyldt med ulykkelige skæbner, der er blevet banket gennem apokalypsen. Alle er forandret. Alle er hele tiden tæt på at miste forbindelsen til den de engang var.

General Korfa Ghedi er dog den samme som han altid har været. Hans tur gennem skæbnens kødkværn startede lang tid før de døde genopstod.

ghedi

I min første karakter-præsentation, om Gizela, nævnte jeg hvordan Tom Kristensens illustrationer gav hende langt mere liv og ånd end jeg oprindeligt havde tildelt hende. Med Ghedi var jeg aldrig i tvivl om hvordan han skulle se ud, og her virkede samarbejdet mellem Tom og jeg omvendt. Jeg dikterede Ghedis udseende og vejede alle Toms forslag omhyggeligt.

Ghedi er “født” med en lang og grusom, hjerteskærende og blodig baggrundshistorie, som I ikke kommer til at høre om i Kværnen overhovedet. Jeg håber at den kan blive fortalt senere hen.

Gizela, min Gizela!

De fleste forfattere har prøvet, at en karakter pludselig får sit eget liv. I Gizelas tilfælde blev jeg ikke engang opmærksom på det, før Tom Kristensen tegnede hende. 

Der er mange navngivne karakterer med i min kommende illustrerede fortælling, Kværnen. Som opvarmning til udgivelsen præsenterer jeg nogle af dem, så I ved hvad der er i vente.

giz kriger-p1b6eao2tgcld17fp1n9p1qcg1skr.jpg

Gizela er en af bipersonerne i Kværnen. Jeg betragtede hende lidt som en run-of-the-mill baggrundseffekt, der kunne understrege de sider som hovedpersonen, Rebecca, ikke besidder – egenskaber der er vigtige for at overleve i den onde, onde verden jeg har opført omkring dem.

Giz, som hun er kendt blandt venner, mistede ikke synderligt meget under Genopstandelsen, for hun havde ikke rigtigt noget til at begynde med. Dem der kender hende og tør være ærlige nok vil nok påstå, at hun passer langt bedre ind i den grusomme tid hun lever i, end i den norm-prægede epoke hun blev født. Denne sandhed har det med at gøre folk lidt utrygge i hendes selskab.

Det var Toms tegninger, der fik mig til at overveje alle disse ting. Som ren tekst var der ikke meget kød på Giz, men da hun sprang ud som illustration skete der noget forunderligt med hende. Faktisk er hun endt med at være en af mine yndlingskarakterer i Kværnen. Hun er farlig, ustyrlig, et bevæbnet barn uden opsyn. Men samtidig er hun sårbar, kuet og frem for alt: levende!

Jeg glæder mig så meget til I skal møde hende.

Jeg vælger at se fremad

Så har vi taget hul på 2017. Det markerer de fleste ved at se tilbage på 2016, der for både musikelskere og bognørder (jeg hører til begge dele) var et annus horribilis. Det virker deprimerende at skulle genleve alle de ulykker, så jeg vil hellere se fremad!

15803126_567085236823723_9051382382178861056_n

I 2017 udkommer min første illustrerede tekst. Det drejer sig om mit efterhånden ret gamle zombie-projekt, Kværnen. Sammen med illustratoren Tom Kristensen og forlaget Calibat, er jeg ved at gøre den klar til udgivelse i marts. Forhåbentligt bliver det i forbindelse med en zombie-festival som Odense-bibliotekerne arrangerer. Tom er i øvrigt aktuel med en solo-udgivelse om Martin Luther, som jeg synes I skal kigge nærmere på – se den her.

I 2017 udkommer 3. oplag af min horror-roman Afsind. Det havde jeg aldrig turdet håbe på, men det er godt nok fedt!

i 2017 kommer jeg til at færdiggøre min næste roman, der får titlen Troldfærd. Den bliver noget helt andet end det jeg plejer at lave. En mere rolig, sørgmodig bog end man normalt ville forvente fra min hånd. Den glæder jeg mig rigtig meget til høre jeres mening om!

I 2017 skal jeg skrive flere noveller. De korte historier er aldrig lige så nemme at sælge som de lange, men jeg nyder at skabe de små, fortættede universer, der danner rammen om fortællingen. Og jeg må huske mig selv på at skrivearbejdet også skal være en nydelse!

I 2017 vil jeg måske begynde skrive en opfølger til Kværnen – hvis den første bliver taget godt imod, vel at mærke. Personligt er jeg slet ikke færdig med min version af en zombie-inficeret verden eller de personer jeg har befolket den med.

I 2017 vil jeg læse mere. Det vil jeg altid. Hvem har brug for søvn?

En dans på roser – Afsinds første kvartal

Det er nu lidt over tre måneder siden at afsindet blev sluppet løs, og det er sgu ikke gået stille af sig! Der gik kun omkring en måned før første oplag af Afsind var udsolgt, og Kandor måtte bestille et nyt. Det kan måske have noget at gøre med at mange blogs og enkelte konventionelle medier var ret hurtige til at anmelde den. Jeg har samlet de anmeldelser jeg har kunnet finde her.

Den anmeldelse der er nået ud til flest læsere er nok Jette Holsts. Holst er bibliotekar i Horsens og hendes meninger om bøger bliver udgivet både på bibliotekernes Litteratursiden.dk, på Bogrummet.dk og på hendes egen velbesøgte genre-blog Gyseren.dk. Holst gav Afsind 4/5 stjerner og skrev blandt andet at “Martin Schjönning [er] fantastisk til at fremmane billeder, der sætter sig på nethinden, ligesom hans sprog er på et højt niveau.” Hun beskriver Afsind som “en herlig klam, skræmmende og velskrevet roman.”

Holst er dog langt fra den eneste bibliotekar der har givet Afsind et skudsmål. Lektøren skrev eksempelvis: “Plottet kunne egentlig godt være udtænkt af en tidlig Dean Koontz eller Stephen King. Det er opfindsomt og meget makabert med temmelig udpenslede detaljer” og “Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er “Afsind” af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne”

På bloggen Bare et kapitel mere huserer en bibliotekar ved navn Pernille, der også udstyrer Afsind med 4/5 stjerner og dertil ordene: “Denne bog blev sat på min liste over bøger jeg gerne vil genlæse, så snart jeg havde vendt den sidste side, for jeg er sikker på at jeg vil få opdage nye ting og aspekter ved at læse den en anden gang […] Afsind er en bog enhver horrorfan bør læse. Den er skræmmende, velskrevet og meget interessant.”

Det er sjældent man, som forfatter, kan prale af udelukkende gode anmeldelser, og det kan jeg heller ikke. Et par af dem er lidt lunkne, men i det mindste kritiserer de bogen for at ting jeg har puttet ind i den helt overlagt. Der er altså mest tale om en uenighed mellem min opfattelse af god litteratur og anmelderens ditto.

Den meget aktive blogger Anika Eibe gav Afsind 3/6 stjerner, men roser de “meget grafiske scener af vanviddet”. Hun har det svært med mine skiftende synsvinkler og mine umælende dæmoner, men slutter med en lille disclaimer, der alligevel fik et stort smil frem på mine læber. At hun ikke var helt oppe at ringe over bogen kan “skyldes at jeg for tiden er inde i en pladderromantisk periode, hvor jeg ikke læser meget gys […] for jeg er egentlig ret sikker på at hardcore horrorfans vil være meget begejstrede for denne bog.”

Mit lokale nyhedsorgan Vollsmose Avisen bragte en trestjernet anmeldelse. Deres skala går til fem, så jeg betragter det stadig som en sejr. Anmelderen kan lide at “bogen er uhyggelig, men samtidig fængende og svær at lægge fra sig – man vil gerne lige have det næste gys med.” Avisen bragte også et interview med mig, hvor jeg kloger mig om horror-genren.

Daniel Henriksen fra Trauma Magazine har også tildelt Afsind 3/5 stjerner, men er langt mere positiv i sin anmeldelse – stjerne-abstraktionerne er generelt lidt svære at blive enige om, synes jeg. Henriksen skriver: “Der skal ikke graves meget for at finde guld mellem afsnittene i ‘Afsind’. Jeg er især glad for beskrivelserne og de daglige betragtninger. Det er spændende, farverige linser vores hovedpersoner bærer, og de betragter verden fra en anden vinkel end så mange andre. De kommunikerer til læseren med et klart sprog – et digterisk, beskrivende sprog, der er visuel, detaljerig, og som dvæler ved detaljer. Det er som et stort maleri, der er minutiøst malet med en fin pensel, men på afstand forekommer en smule abstrakt.” Det er jo nærmest kunst i sig selv at skrive sådan i en anmeldelse, synes jeg!

På bloggen Sort Tale bruges der ikke stjerner. Til gengæld bruges der meget rosende ord om Afsind. Slutningen er den bedste: “Schjönning gør helt klart sit for at sætte horror-genren på det litterære verdenskort. Og Afsind er klart et must reads for horror-fans!” Der uddeles også ros for at alle hovedpersonerne er lige interessante at følge – noget der virkelig lå mig på sinde da jeg skrev dem.

Jeg har naturligvis gemt det bedste til sidst. Den aller første anmeldelse Afsind fik var på nyhedssitet MitFyn.dk. Anmeldelsen blev senere bragt på tryk i Fyens Stifttidende. Jens Eichler Lorenzen roser stort set hvert eneste aspekt af bogen og uddeler gavmildt 5/6 stjerner. Han kan lide sproget, plottet, tempoet, men vigtigst af alt kan han lide ambitionsniveauet. Jeg har skrevet et længere indlæg om anmeldelsen her.

Så vidt anmeldelserne. Der dukker måske et par stykker mere op, fra medier der udkommer med længere mellemrum, men jeg er generelt virkelig stolt over dette korpus af ganske positive holdninger til Den Store Røde. Afsinds første kvartal ender forresten på Fantasticon i den kommende weekend. Jeg bliver interviewet om Afsind og mit øvrige forfatterskab af Flemming R. P. Rasch, søndag d. 12. klokken 16 i Valby Kino.

 

 

Forfald, uhygge og kropslighed – Lektøren om Afsind

Jeg har endnu en gang fundet nåde for lektørens blik, og det er, som jeg ofte fremhæver, virkelig vigtigt når man beskæftiger sig med genrelitteratur. Lektørens udtalelse er det, der bestemmer om folkebibliotekerne anskaffer ens bog eller ej, og hvad Afsind angår burde den sag være i orden nu.

Udtalelsen indledes med ordene ”Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er Afsind af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne.” Det er omtrent den bedste måde den kunne starte på, og ikke kun fordi den roser mig, men fordi den placerer Afsind i voksen-reolerne, hvor den retteligt hører til. Alt for mange biblioteker placerer (stadig!) moderne dansk voksen-horror i børneafdelingen, hvor det ikke rigtigt gør gavn.

Senere i udtalelsen, som jeg på grund af rettighedslove ikke må citere mere end 10 % af, sammenlignes plottet i Afsind med noget en ung Dean Koontz eller Stephen King kunne have fundet på, og det er ikke første gang den sammenlignes med værker af disse to stjerneforfattere. I samme ombæring kalder lektøren plottet for ”opfindsomt og meget makabert”, hvilket i mit hjørne af litteraturens afkroge må siges at være særdeles positivt.

”Historiens stemning af forfald, uhygge og kropslighed fastholder læseren,” fortsætter lektøren, og ender med, heldigvis, at anbefale bibliotekerne at købe min bog.

På en dag hvor forårssnuen har indfundet sig og nødvendiggjort romtoddyer og et par kilometer næseklude, som akkompagnement til arbejdet med min roman #2, er det sgu en dejlig besked at se dumpe ned i inboxen. Den varmer mere end sweateren og toddyen, i hvert fald!

Plads til store armbevægelser

I går fik jeg skrevet – i god tro – at Gyseren.dk var det første medie der anmeldte Afsind. Det viste sig at være forkert. Der har ligget en umådeligt flot anmeldelse på betalingssitet MitFyn.dk i et par timer længere. MitFyn.dk er en lokal netavis der drives af Fyens Stifttidende og Fyns Amtsavis. Med andre ord: Min roman er blevet anmeldt af et konventionelt medie! Noget jeg så sent som i går brokkede mig over var næsten umuligt. Det er givetvis ikke bogsektionen i New York Times, men det er virkelig dejligt (måske) at have åbnet et vindue ind i mainstreamen.

Og hvad skriver anmelderen så? Tjo, der er nogle anmeldelser man har lyst til blot at citere fra start til slut. Der er meget langt imellem dem, men den her, med titlen Ud i afsindets kroge, er et prima eksempel på det!

Kritikeren, mag.art Jens Eichler Lorenzen, begejstres over det, som Gyseren.dk skoser romanen for – hvilket på bedste vis understreger hvor umuligt det er at skrive en objektivt god bog. Afsind kaldes “veludført og ambitiøs” fordi jeg “ikke [bliver] stående ved den bare splat eller skræk, men prøver at tilføre genren et mere litterært eller filosofisk element, og så er det, at det begynder at blive interessant … Historien er ganske godt fortalt, men romanens styrke ligger i det psykologiske og i de filosofiske spørgsmål, der opstår undervejs … Man mærker, at disse og flere andre temaer optager Schjönning, og det lykkes ham også at få problematiseret de store spørgsmål på en ganske raffineret måde.”

Det er jo kun til at blive begejstret over, men den sande ros, den der bogstaveligt talt affødte et par glædestårer da jeg læste det, kommer til sidst:

“Endelig skal romanen roses for sin skønne noir-stemning. Schjönning har lagt sig i selen for at skabe en foruroligende førapokalyptisk storby, der svirrer af dekadence og tyk dommedagsstemning. Her trækker han, som mange andre steder i bogen i øvrigt, på litterære forbilleder som eksempelvis Baudelaire og Poe. Han indskriver sig selvbevidst i flere af de store litterære traditioner, og denne dejligt ublu ambition er stærkt medvirkende til at gøre Afsind til en horror-roman, der hæver sig op over mængden.”

Der er altså også plads til ambitiøse armbevægelser i dansk horror, måske endda lidt storhedsvanvid!

Hele anmeldelsen (betalings-site)

Køb Afsind her.