Hovedpersonen i Kværnen hedder Rebecca, og hun er den tredje og sidste af de personer jeg vil præsentere, inden Kværnen kommer rullende til marts.

Jeg har en tendens til at forfalde til traditionelle kønsmønstre når jeg skriver. Rebecca er en slags damsel-in-distress, men af den slags som har mere tilfælles med Imperator Furiosa fra Mad Max: Fury Road end med eventyrprisnesserne. Jeg skrev Kværnen længe før filmen kom ud, men man kan betragte Rebecca som en slags præ-Furiosa. I udgangspunktet er hun desperat, ulykkelig og mareredet, tvunget af overlevelsesdriften til at bebo en verden fuld af død og ulykker. Spørgsmålet er om hun kan hærdes tilstrækkeligt til at leve videre?

På mange måde er Rebecca bindeleddet mellem humanismen fra før Genopstandelsen og kynismen der hersker efter apokalypsen. Hun er den menneskelige linse I, som læsere, betragter min verden igennem, og netop den slags linser har det med at være ridsede og fordreje det man ser.