Glade ulvehyl

himmellogo Antologien Varulv har været et smut forbi fan-zinet og foreningsbladet Himmelskibet, og det var vist et ganske succesfuldt visit! Anmelderen, Thomas Winther, har i hvert fald primært gode ting at sige om noveller, redigering og hele konceptet – med vanlig sans for grundighed. Hans største anke er manglen på forfatterbiografier og en introduktion. Jeg er personligt meget stor tilhænger af den slags paratekst (få fat i min redaktør-debut, UNDERGANG, hvis du ikke tror mig), og må erklære mig enig i Winthers kritik. Novellerne er naturligvis det absolut vigtigste i en antologi, og hvad angår kritikken af dem, må jeg sjovt nok også erklære mig enig … Lidt selvfed har man da lov at være:

“Martin Schjönnings novelle er den sidste i samlingen, og den er meget anderledes, og her er man virkeligt i tvivl om hvordan historien vil udvikle sig (…) Denne novelle var den perfekte afslutning på samlingen, for når man nu sad og havde læst en del forskellige tilgange til varulven, så kom der alligevel en her som er endnu mere forskelligartet og overraskende. På den måde så rundens bogen af med en af de bedste noveller i samlingen.”

Himmelskibet deler gratis ud af deres anmeldelser, og Winthers behandling af Varulv og min novelle, Fri for synd, kan læses i sin helhed her.

Fra mig til Jer: Grusom, dystopisk sci-fi!

pablo-picasso-portrait-femme-en-pleurs

Tilbage i 2011 skrev jeg en novelle til fanzinet Science Fiction, der redigeres af det danske fanmiljø-koryfæ, Knud Larn. Larn havde udbedt sig noveller om “fremtidens superskurke”, og jeg var virkelig længe om at finde på mit bidrag. Kravet om at novellen partout skulle udspille sig på dansk jord, var også lidt af et kreativt benspænd, syntes jeg. Netop kravet om en dansk forbindelse er voldsomt udbredt i skrivekonkurrencer, og så spændende er vores lille andedam altså heller ikke. Kravet, som Larn altså langt fra er den eneste der håndhæver, stækker efter min mening genrelitteraturen. De fantastiske genrer er netop det: Fantastiske! De burde have uendelig plads at udfolde sig på.

Resultatet af mine bestræbelser var novellen Nocturne, der på mange måder samler hele min forfatterkarrieres tidligste bedrifter i ét, rent stilmæssigt. Den flyder over med mærkelige ord, det indrømmer jeg gerne, men jeg er glad for alle dens mærkelige løse referencer til folkeeventyr, Bibelen og andre sci-fi-værker. Stemningen i den – grotesk, pervers og makaber, som den er – er noget jeg stadig prøver at efterligne.

Lokationen er lidt spøjs. Jeg gik i lang tid og forsøgte at klemme mig udenom danskhedskravet, men endte med at blive inspireret i løbet af en lang cykeltur med min daværende kæreste. Vi tog mod nord og kørte igennem en del af verden der forekommer mig lige så syg og unaturlig, som den jeg beskriver i Nocturne – dog med et diametralt modsat socialt fortegn. Turen gennem Danmarks absolut rigeste kvarterer var lidt af et chok for mig.

Nocturne har aldrig været en af mine bedste tekster, men jeg synes personligt at ideerne i den er ret bemærkelsesværdige. Jeg håber I synes det samme. Jeg har lagt den ud, her på siden, i pdf-format, og den kan hentes og deles kvit og frit, så længe I lige husker at nævne hvor den kommer fra.

Hent den her.

Smuk lektørudtalelse til Varulv

Vaulv ForsideForlaget Kandor har modtaget lektørudtalelsen for horror-antologien Varulv, som min novelle, Fri for synd har fået den ære at afslutte. Antologien starter med konkurrencevinderen, Udyr, af Amdi Silvestri, der fuldt fortjener titlen og præmien – Udyr er omtrent det væmmeligste jeg har læst af nyere dansk horror!

Det er lektøren heldigvis enig med mig i! Hverken Kandor eller jeg har set så totalt positiv en lektørudtalelse før. Loven bestemmer at jeg kun må citere op til 10% af den, men jeg kan afsløre at de resterende 90% også er udelt begejstret.

Indholdet i Varulv beskrives som “klamt, kvalmende, bestialsk, grænseoverskridende og bloddryppende”, og i øvrigt som “genrelitteratur når det er bedst.” Lektøren slutter sin udtalelse af med at indskærpe at Varulv bør stå på alle folkebiblioteker, og hun lægger i øvrigt flere gange vægt på at antologien er rettet mod et voksent publikum – noget vi horror-forfattere ellers har svært ved at overbevise bibliotekarerne om.

Personligt er jeg dog mest stolt over at Fri for synd bliver nævnt som den ene af de to noveller, der fremhæves – der er ni i alt. Og at antologien bliver sammenlignet med Ellis’ American Psycho er godt nok også svært at være ked af!

Lektørudtalelserne er de vigtigste skudsmål for forlag som Kandor, som er for små og nichéprægede til at de uddøende boghandlere tør satse på dem – derfor er det ekstra skønt at vide, at der findes bibliotekarer derude med smag og hjertet på rette sted.