En lille, stille sag og et begrædeligt farvel

2018 har indtil videre været et ret lydløst år, hvad mit forfatterskab angår. Uden at gå i detaljer, kan jeg sige, at det ikke har noget med lysten til at skrive, at gøre. Det er mest et spørgsmål om, at jeg, fra efteråret 2017 og indtil for relativt nylig, har brugt mine kræfter på forskellige tekstforfatter- og journalistjobs. Disse har drænet mig for ord, om man så må sige, og desværre er der ikke kommet meget andet ud af det, end at mine personlige skriveprojekter er blevet forsinket og forsømt. Det vil jeg arbejde på at godtgøre for i fremtiden.

Lidt er det dog blevet til, og et af disse små arbejder er nu tilgængeligt for det læsende folk. Det drejer sig om min novelle Kære Hjem, der bringes i det forsinkende, nyeste nummer af fantastikmagasinet Himmelskibet. Himmelskibet har tidligere bragt min sci-fi/horror pulp-pastiche, Ismånens Rædsler, (som en føljeton i to dele) og min samling af fem korte weirdtales, Rotter (henholdsvis nummer 29, 30 og 38).

Kære Hjem er en, for mig, ukarakteristisk personlig tekst. Den kan beskrives som en kort novelle, men er reelt set en slags metafysisk øjebliksbillede, hvor jeg undersøger menneskets accept af det rædselsfulde. Kære Hjem er en tekst, som kun er 10 % fiktion, men som alligevel hører til under rubrikken “fantastik”. Den lillebitte historie er desuden et opkog af en masse tanker, jeg har gjort mig, om den psykologiske betydning af at føle sig hjemme.

Grunden til at jeg sendte Kære Hjem til Himmelskibet, i stedet for bare at publisere den her på siden, er et nostalgisk – nogle vil måske sige modbidt – ønske om at deltage aktivt i en slutning. #54 bliver det sidste fysiske nummer af Himmelskibet, der fra nu af kun udkommer digitalt. Hvilket format magasinet endegyldigt vil få på nettet, ved jeg ikke. Selvom mine bidrag til Himmelskibet gennem tiden har været ret få, har magasinet alligevel haft en stor betydning for mig personligt, og som forfatter. Jeg har lært en række gode danske novelleforfattere at kende, og dertil en række nørdede ildsjæle, som jeg nødig havde været foruden. Jeg glæder mig til at se, hvad Himmelskibet bliver til efter metamorfosen.

Man kan købe Himmelskibet i løssalg, ved at skrive direkte til salg@himmelskibet.dk. En fyldig liste over deres bagkatalog findes her.

 

Mød mig på Fantasyfestival i Esbjerg

Jeg har haft utroligt travlt på det sidste, og desværre med alt muligt andet end at være forfatter. Som jeg skrev i mit sidste indlæg på nærværende blog, er jeg blevet journalist for branchemagasinet BogMarkedet, og det blandet med mine freelance-jobs som forlagsredaktør, samt et par bestyrelsesposter, har simpelthen bragt mig midlertidigt bort fra skrivekunstens vej.

Det er altså meget begrænset, hvad jeg får skrevet for tiden, og jeg har i min travlhed også helt glemt at gøre reklame for Fantasyfestival 2017 i Esbjerg, der foregår i denne weekend. Jeg er der både i morgen og i overmorgen, vanen tro i adskillige kapaciteter. Denne gang går jeg lidt til hånde hos H. Harksen Productions, bemander forlaget Calibats stand søndag klokken 11-14 (som minimum) og jeg dækker hele arrangementet for BogMarkedet. Jeg er der naturligvis også som forfatter, men ikke på programmet, der er ret strengt fantasy-rettet. Hvis man ønsker at møde mig, få signeret en bog eller bare vinke, kan jeg oftest findes hos Harksen, DreamLitt eller Calibat.

Håber vi ses!

Varmblodet kunstner og/eller iskold skribent

Man skal holde tungen lige i munden, når man arbejder i det danske kulturliv. Det er nemlig ikke særlig stort, og hver eneste reception virker lidt som en fætter-kusine-fest. Jeg har fået nyt arbejde, og det har ansporet mig til at skrive lidt om social ret og pligt i bøgernes verden.

Min nye job er som skribent på BogMarkedet. BogMarkedet er en meget gammel publikation, det blev stiftet i 1854, og det fungerer som et samlende fagblad for hele bogbranchen: Forfattere, boghandlere, forlag, trykkerier, biblioteker, anmeldere og så videre. I mange år blev magasinet ejet af Forlæggerforeningen og Boghandlerforeningen, men efter nogle tumultariske år, med skiftende ejere og to konkurser, er magasinet nu på private hænder. Det udkommer, som så meget andet, ikke længere i fysisk form, men kun på nettet.

BogMarkedets indhold skal være neutralt og aktuelt for alle, der har en tilknytning til bogbranchen. For os, der skriver artiklerne – mit første bidrag blev lagt på i går – sætter det nogle helt særlige krav. Det siger næsten sig selv, at dem, der er bedst egnet til at producere indhold for BogMarkedet, er os der kender bogbranchen, men man kan ikke kende bogbranchen, uden at have skabt sig nogle uvenner her og der, hvilket påvirker ens neutralitet.

Jeg har tidligere påtalt dette fænomen, meget kortfattet i et blogindlæg om Horror-prisen, hvor jeg var direkte eller indirekte involveret i fem ud af ni værker på longlisten. Jeg er forfatter, med romaner og noveller ude på fem forskellige forlag. Jeg har arbejdet som freelance redaktør for ti forlag og vurderet manuskripter for yderligere to. Jeg er medlem af et idealistisk litterært selskab. Jeg har anmeldt litteratur – om end kun det oversatte – for fire vidt forskellige netmedier, og gør det fortsat på Planet Pulp. Mine værker er blevet bedømt af aviser og blogs, der har en aktie i kulturlivet.

Er jeg neutral? Umiddelbart skulle man synes, at det nærmest var umuligt, men efter min bedste overbevisning er det et spørgsmål om noget, man ikke bør tale for højt om som kunstner: Iskold professionalisme. Skribenttjansen på BogMarkedet er et drømmejob, der fortjener at man kan distancere sig fra ens personlige fejder, branchens rygter, de usynlige kliker og gammelt nag. Jeg var faktisk oprigtigt ked af det, da bladet gik ind, og er overmåde begejstret for at være blandt dem, der skal puste nyt liv i det.

Min sociale og professionelle pligt er at hæve mig over det personlige, til tider parkere forfatteren, anmelderen og idealisten Schjönning på et sidespor, og, om man så må sige, føje et nyt hoved til den hydra jeg efterhånden har udviklet mig til at være. Men ingen pligter uden rettigheder. Det er min ret at fortsætte som forfatter, anmelder og idealist. Det er BogMarkedets læseres pligt ikke at blande mine roller sammen, og deres ret at påpege det hvis jeg selv gør det. Kun med en sådan uformel kontrakt kan tingene fungere. Grunden til at jeg overhovedet skriver dette indlæg, er for at have noget at vise tilbage til, hvis nogen tager fejl af bylinen på en BogMarkedet-artikel og navnet på en bogryg.

BogMarkedet er i øvrigt altid på udkig efter spændende, aktuelle historier om udviklingen indenfor litteratur, bogsalg, tryk og alskens andre bog-relaterede emner, så hvis en af jer har et godt tip, så kontakt mig på martin@bogmarkedet.dk.