Kværnen-kunstner kommer (alligevel) til Odense

Det er med stor glæde jeg kan afsløre, at ”min” illustrator Tom Kristensen gæster Odense fredag d. 24. marts. Det sker naturligvis i forbindelse med receptionen for og den officielle udgivelse af vores zombie-fortælling, Kværnen.

Oprindeligt skulle I nøjes med mig, hvilket jeg hele tiden har syntes var ærgerligt. Kværnen ville ikke være komplet uden Tom, og det samme gælder derfor receptionen. Jeg håber dem af jer, der dukker op, vil give ham en varm velkomst!

Mit og Toms samarbejde startede da jeg havde skrevet Kværnen færdig. Den skulle have været en novelle, men udviklede sig til noget meget længere. Den var dog ikke omfangsrig nok til at være en roman. Historien fyldte det den burde, mente jeg, og i stedet for at skære gode ting fra eller lægge meningsløse ting til, tænkte jeg, at illustrationer ville føje en ny dimension til værket og give det den fysiske pondus, der ville få folk til at investere i det.

Deep Ones fra The Shadow over Innsmouth, Nyarlathotep #4, 2011

Jeg rystede ikke på hånden da jeg skrev til Tom. Han var mit første valg, fordi jeg var blevet bjergtaget af hans kunnen gennem Thomas Winthers H.P. Lovecraft-fanzine Nyarlathotep #4. Her præsterer Tom at genfortælle Lovecrafts novelle, The Shadow over Innsmouth, som tegneserie, uden at bruge et eneste bogstav. Jeg testkørte den for sjov på et par venner, der aldrig havde læst historien, og de havde intet problem med at forstå selv ret subtile elementer i den skumle fortælling. Jeg var solgt!

En af verdens sejeste læse-pege-bøger: Pingvin-zombie-eventyret Billy Smiler Rødt (Calibat, 2014), illustreret af Tom Kristensen.

Til mit store held sagde Tom ja til at forsyne Kværnen med illustrationer. Det var vist helt tilbage i 2013 og Kværnen har været gennem mange revisioner, adskillige forlag og en hel del forsinkelser siden. Det har været frustrerende og derfor er jeg ekstra begejstret for at kunne dele triumfen med den person der fortjener det mest!

Tom modtog prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, sammen med Lars Kramhøft i 2013, for denne bizarre lille perle.

Receptionen for Kværnen foregår på Odense Musikbibliotek fredag d. 24. marts klokken 16.

Nåja, Tom står også bag omslaget til en vis anmelderrost horror-roman 😉

Advertisements

Reception mellem horder af udøde

I slutningen af marts kommer zombierne væltende ind over min adopterede hjemby, Odense. D. 23.-25. åbner Odense Musikbibliotek portene og slipper de udøde løs – heriblandt dem der er med i min næste bog, Kværnen.

Der vil være officiel udgivelsesreception for Kværnen fredag d. 24. marts klokken 16, hvor Musikbiblioteket og jeg inviterer alle på lidt mundgodt og en kort introduktion om bogen. Der vil naturligvis være mulighed for at købe et signeret eksemplar af krabaten. Senere på dagen, klokken 19.30, deltager jeg i en paneldebat med Amdi Silvestri og Patrick Leis om zombierne og hvorfor denne undergenre nægter at dø – eller rettere hvorfor vi nægter at lade den dø.

Læs mere om Odense Zombie Festival her.

Og endelig er det blevet tid til at offentliggøre forsiden! Tom Kristen og jeg havde en hel del ideer oppe at vende, hvoraf mange blev udtænkt på det legendariske værtshus Bo-Bi Bar. Vi forsøgte os med noget abstrakt, men besluttede os for at det kun virkede hvis man kendte historien lige så indgående som os – Toms smukke motiv endte dog med at pryde indersiden af coveret. Jeg fostrede selv en idé om en forside inspireret af colage-agtige filmplakater, fordi der er mange karakterer og seje maskiner med i historien. Vi opdagede dog hurtigt at der er meget stor forskel på hvad man kan på en stor plakat og en meget mindre tegneserieforside.

Resultatet blev en brutal og enkel, in-your-face-forside, der forhåbentligt tiltaler fans af zombie-genren. Farvevalget underbygger den kulde og kynisme der gennemsyrer Kværnen-universet. Zombien er et koldt, hjerteløst monster, og det prøvede vi at indfange.

kvaernen-forside2

Rebecca – den ridsede linse

Hovedpersonen i Kværnen hedder Rebecca, og hun er den tredje og sidste af de personer jeg vil præsentere, inden Kværnen kommer rullende til marts.

Jeg har en tendens til at forfalde til traditionelle kønsmønstre når jeg skriver. Rebecca er en slags damsel-in-distress, men af den slags som har mere tilfælles med Imperator Furiosa fra Mad Max: Fury Road end med eventyrprisnesserne. Jeg skrev Kværnen længe før filmen kom ud, men man kan betragte Rebecca som en slags præ-Furiosa. I udgangspunktet er hun desperat, ulykkelig og mareredet, tvunget af overlevelsesdriften til at bebo en verden fuld af død og ulykker. Spørgsmålet er om hun kan hærdes tilstrækkeligt til at leve videre?

rebecca

På mange måde er Rebecca bindeleddet mellem humanismen fra før Genopstandelsen og kynismen der hersker efter apokalypsen. Hun er den menneskelige linse I, som læsere, betragter min verden igennem, og netop den slags linser har det med at være ridsede og fordreje det man ser.

Gizela, min Gizela!

De fleste forfattere har prøvet, at en karakter pludselig får sit eget liv. I Gizelas tilfælde blev jeg ikke engang opmærksom på det, før Tom Kristensen tegnede hende. 

Der er mange navngivne karakterer med i min kommende illustrerede fortælling, Kværnen. Som opvarmning til udgivelsen præsenterer jeg nogle af dem, så I ved hvad der er i vente.

giz kriger-p1b6eao2tgcld17fp1n9p1qcg1skr.jpg

Gizela er en af bipersonerne i Kværnen. Jeg betragtede hende lidt som en run-of-the-mill baggrundseffekt, der kunne understrege de sider som hovedpersonen, Rebecca, ikke besidder – egenskaber der er vigtige for at overleve i den onde, onde verden jeg har opført omkring dem.

Giz, som hun er kendt blandt venner, mistede ikke synderligt meget under Genopstandelsen, for hun havde ikke rigtigt noget til at begynde med. Dem der kender hende og tør være ærlige nok vil nok påstå, at hun passer langt bedre ind i den grusomme tid hun lever i, end i den norm-prægede epoke hun blev født. Denne sandhed har det med at gøre folk lidt utrygge i hendes selskab.

Det var Toms tegninger, der fik mig til at overveje alle disse ting. Som ren tekst var der ikke meget kød på Giz, men da hun sprang ud som illustration skete der noget forunderligt med hende. Faktisk er hun endt med at være en af mine yndlingskarakterer i Kværnen. Hun er farlig, ustyrlig, et bevæbnet barn uden opsyn. Men samtidig er hun sårbar, kuet og frem for alt: levende!

Jeg glæder mig så meget til I skal møde hende.

Jeg vælger at se fremad

Så har vi taget hul på 2017. Det markerer de fleste ved at se tilbage på 2016, der for både musikelskere og bognørder (jeg hører til begge dele) var et annus horribilis. Det virker deprimerende at skulle genleve alle de ulykker, så jeg vil hellere se fremad!

15803126_567085236823723_9051382382178861056_n

I 2017 udkommer min første illustrerede tekst. Det drejer sig om mit efterhånden ret gamle zombie-projekt, Kværnen. Sammen med illustratoren Tom Kristensen og forlaget Calibat, er jeg ved at gøre den klar til udgivelse i marts. Forhåbentligt bliver det i forbindelse med en zombie-festival som Odense-bibliotekerne arrangerer. Tom er i øvrigt aktuel med en solo-udgivelse om Martin Luther, som jeg synes I skal kigge nærmere på – se den her.

I 2017 udkommer 3. oplag af min horror-roman Afsind. Det havde jeg aldrig turdet håbe på, men det er godt nok fedt!

i 2017 kommer jeg til at færdiggøre min næste roman, der får titlen Troldfærd. Den bliver noget helt andet end det jeg plejer at lave. En mere rolig, sørgmodig bog end man normalt ville forvente fra min hånd. Den glæder jeg mig rigtig meget til høre jeres mening om!

I 2017 skal jeg skrive flere noveller. De korte historier er aldrig lige så nemme at sælge som de lange, men jeg nyder at skabe de små, fortættede universer, der danner rammen om fortællingen. Og jeg må huske mig selv på at skrivearbejdet også skal være en nydelse!

I 2017 vil jeg måske begynde skrive en opfølger til Kværnen – hvis den første bliver taget godt imod, vel at mærke. Personligt er jeg slet ikke færdig med min version af en zombie-inficeret verden eller de personer jeg har befolket den med.

I 2017 vil jeg læse mere. Det vil jeg altid. Hvem har brug for søvn?

Monsteret er sluppet ud

monsterforsidejpg

I går udkom novelleantologien Monster. Monster indeholder 11 horror-noveller, blandt andet mit bidrag Fucking Lykkelige Slutninger. I min historie leger jeg mere med sproget end jeg plejer at gøre. Jeg har ladet mig inspirere af ekspressionismens kompromisløse udtryk, der dog stadig er poetisk og dragende. Monster er tredje bog i en uformel serie, der startede med Vampyr og Varulv. Jeg er med i dem begge, med udpenslede, socialkritiske voldshistorier om henholdsvis underklassen og overklassen. Fucking Lykkelige Slutninger tager kvælertag på middelklassen, så der kommer balance i tingene.

Udover Fucking Lykkelige Slutninger indeholder Monster noveller af undergrundens adel: Teddy Vork, A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Mikkel Harris Carlsen, samt adskillige, for mig, nye forfatterbekendtskaber, heriblandt min gode, personlige veninde Luna Petersen.

Oplægget til antologien var at kaste lidt lys over de monstre, der ikke er en del af uhyre-eliten. Der er således hverken zombier, vampyrer, varulve eller andre gamle kendinge med i bogen. I stedet får I den danske horror-verdens bud på orginale monstre, der er mindst lige så uhyggelige som de efterhånden ret fortærskede troper.

Bogen kan blandt andet købes på Saxo.dk (direkte link). Er man så heldig at bo i skønne Odense, kan man være hurtig og erhverve sig bogen hos mig personligt. Skriv via kontaktformularen eller min forfatter-side på Facebook.

Fucking lykkelige tidender

Kandor udskrev en novellekonkurrence i foråret med titlen Monster. Ligesom Vampyr, der gjorde op med glitterdrengene og Varulv, der tog livtag med de dumme bølledyr, er Monster et genreopgør. Monster-konkurrencen udbad sig simpelthen historier, der ikke genbrugte de samme støvede gamle uhyrer – vampyren og varulven, men måske især zombien. Der skulle tænkes nyt, og det gjorde vi så.

Det blev Teddy Vork der vandt konkurrencen, med novellen Tomme kar. Vork, der blandt andet har modtaget prisen for Årets Danske Horrorudgivelse (novellesamlingen Sprækker, 2014), er en af mine egne favoritforfattere, hvad horror angår, så det er bestemt ingen skam at “tabe” til ham!

Min eget bidrag hedder Fucking Lykkelige Slutninger, og får en plads i antologien, sammen med ni andre, forfattet af både kendte ansigter som A. Silvestri, Mikkel Harris Carlsen og Lars Ahn Pedersen, men også af forfattere jeg ikke kender, og det er vildt spændende synes jeg. Der er blevet lidt længere mellem horror-antologierne, og det er vigtigt at holde undergrunden i kog.

Fucking Lykkelige Slutninger er en indadskuende fortælling, hvor jeg leger med monologformen. Til tider glider den over i en slags stream-of-consciousness-historie, som jeg håber I kan lide, for det er virkelig tilfredsstillende at arbejde med. Monsteret vil jeg ikke afsløre, men lad os bare sige at jeg selv har mødt det, ansigt til fjæs …

Læs Kandors opslag om de deltagende forfattere her.