Reception mellem horder af udøde

I slutningen af marts kommer zombierne væltende ind over min adopterede hjemby, Odense. D. 23.-25. åbner Odense Musikbibliotek portene og slipper de udøde løs – heriblandt dem der er med i min næste bog, Kværnen.

Der vil være officiel udgivelsesreception for Kværnen fredag d. 24. marts klokken 16, hvor Musikbiblioteket og jeg inviterer alle på lidt mundgodt og en kort introduktion om bogen. Der vil naturligvis være mulighed for at købe et signeret eksemplar af krabaten. Senere på dagen, klokken 19.30, deltager jeg i en paneldebat med Amdi Silvestri og Patrick Leis om zombierne og hvorfor denne undergenre nægter at dø – eller rettere hvorfor vi nægter at lade den dø.

Læs mere om Odense Zombie Festival her.

Og endelig er det blevet tid til at offentliggøre forsiden! Tom Kristen og jeg havde en hel del ideer oppe at vende, hvoraf mange blev udtænkt på det legendariske værtshus Bo-Bi Bar. Vi forsøgte os med noget abstrakt, men besluttede os for at det kun virkede hvis man kendte historien lige så indgående som os – Toms smukke motiv endte dog med at pryde indersiden af coveret. Jeg fostrede selv en idé om en forside inspireret af colage-agtige filmplakater, fordi der er mange karakterer og seje maskiner med i historien. Vi opdagede dog hurtigt at der er meget stor forskel på hvad man kan på en stor plakat og en meget mindre tegneserieforside.

Resultatet blev en brutal og enkel, in-your-face-forside, der forhåbentligt tiltaler fans af zombie-genren. Farvevalget underbygger den kulde og kynisme der gennemsyrer Kværnen-universet. Zombien er et koldt, hjerteløst monster, og det prøvede vi at indfange.

kvaernen-forside2

Rebecca – den ridsede linse

Hovedpersonen i Kværnen hedder Rebecca, og hun er den tredje og sidste af de personer jeg vil præsentere, inden Kværnen kommer rullende til marts.

Jeg har en tendens til at forfalde til traditionelle kønsmønstre når jeg skriver. Rebecca er en slags damsel-in-distress, men af den slags som har mere tilfælles med Imperator Furiosa fra Mad Max: Fury Road end med eventyrprisnesserne. Jeg skrev Kværnen længe før filmen kom ud, men man kan betragte Rebecca som en slags præ-Furiosa. I udgangspunktet er hun desperat, ulykkelig og mareredet, tvunget af overlevelsesdriften til at bebo en verden fuld af død og ulykker. Spørgsmålet er om hun kan hærdes tilstrækkeligt til at leve videre?

rebecca

På mange måde er Rebecca bindeleddet mellem humanismen fra før Genopstandelsen og kynismen der hersker efter apokalypsen. Hun er den menneskelige linse I, som læsere, betragter min verden igennem, og netop den slags linser har det med at være ridsede og fordreje det man ser.

Gizela, min Gizela!

De fleste forfattere har prøvet, at en karakter pludselig får sit eget liv. I Gizelas tilfælde blev jeg ikke engang opmærksom på det, før Tom Kristensen tegnede hende. 

Der er mange navngivne karakterer med i min kommende illustrerede fortælling, Kværnen. Som opvarmning til udgivelsen præsenterer jeg nogle af dem, så I ved hvad der er i vente.

giz kriger-p1b6eao2tgcld17fp1n9p1qcg1skr.jpg

Gizela er en af bipersonerne i Kværnen. Jeg betragtede hende lidt som en run-of-the-mill baggrundseffekt, der kunne understrege de sider som hovedpersonen, Rebecca, ikke besidder – egenskaber der er vigtige for at overleve i den onde, onde verden jeg har opført omkring dem.

Giz, som hun er kendt blandt venner, mistede ikke synderligt meget under Genopstandelsen, for hun havde ikke rigtigt noget til at begynde med. Dem der kender hende og tør være ærlige nok vil nok påstå, at hun passer langt bedre ind i den grusomme tid hun lever i, end i den norm-prægede epoke hun blev født. Denne sandhed har det med at gøre folk lidt utrygge i hendes selskab.

Det var Toms tegninger, der fik mig til at overveje alle disse ting. Som ren tekst var der ikke meget kød på Giz, men da hun sprang ud som illustration skete der noget forunderligt med hende. Faktisk er hun endt med at være en af mine yndlingskarakterer i Kværnen. Hun er farlig, ustyrlig, et bevæbnet barn uden opsyn. Men samtidig er hun sårbar, kuet og frem for alt: levende!

Jeg glæder mig så meget til I skal møde hende.