Stå ret for general Ghedi!

Kværnen-universet er fyldt med ulykkelige skæbner, der er blevet banket gennem apokalypsen. Alle er forandret. Alle er hele tiden tæt på at miste forbindelsen til den de engang var.

General Korfa Ghedi er dog den samme som han altid har været. Hans tur gennem skæbnens kødkværn startede lang tid før de døde genopstod.

ghedi

I min første karakter-præsentation, om Gizela, nævnte jeg hvordan Tom Kristensens illustrationer gav hende langt mere liv og ånd end jeg oprindeligt havde tildelt hende. Med Ghedi var jeg aldrig i tvivl om hvordan han skulle se ud, og her virkede samarbejdet mellem Tom og jeg omvendt. Jeg dikterede Ghedis udseende og vejede alle Toms forslag omhyggeligt.

Ghedi er “født” med en lang og grusom, hjerteskærende og blodig baggrundshistorie, som I ikke kommer til at høre om i Kværnen overhovedet. Jeg håber at den kan blive fortalt senere hen.

Gizela, min Gizela!

De fleste forfattere har prøvet, at en karakter pludselig får sit eget liv. I Gizelas tilfælde blev jeg ikke engang opmærksom på det, før Tom Kristensen tegnede hende. 

Der er mange navngivne karakterer med i min kommende illustrerede fortælling, Kværnen. Som opvarmning til udgivelsen præsenterer jeg nogle af dem, så I ved hvad der er i vente.

giz kriger-p1b6eao2tgcld17fp1n9p1qcg1skr.jpg

Gizela er en af bipersonerne i Kværnen. Jeg betragtede hende lidt som en run-of-the-mill baggrundseffekt, der kunne understrege de sider som hovedpersonen, Rebecca, ikke besidder – egenskaber der er vigtige for at overleve i den onde, onde verden jeg har opført omkring dem.

Giz, som hun er kendt blandt venner, mistede ikke synderligt meget under Genopstandelsen, for hun havde ikke rigtigt noget til at begynde med. Dem der kender hende og tør være ærlige nok vil nok påstå, at hun passer langt bedre ind i den grusomme tid hun lever i, end i den norm-prægede epoke hun blev født. Denne sandhed har det med at gøre folk lidt utrygge i hendes selskab.

Det var Toms tegninger, der fik mig til at overveje alle disse ting. Som ren tekst var der ikke meget kød på Giz, men da hun sprang ud som illustration skete der noget forunderligt med hende. Faktisk er hun endt med at være en af mine yndlingskarakterer i Kværnen. Hun er farlig, ustyrlig, et bevæbnet barn uden opsyn. Men samtidig er hun sårbar, kuet og frem for alt: levende!

Jeg glæder mig så meget til I skal møde hende.

Jeg vælger at se fremad

Så har vi taget hul på 2017. Det markerer de fleste ved at se tilbage på 2016, der for både musikelskere og bognørder (jeg hører til begge dele) var et annus horribilis. Det virker deprimerende at skulle genleve alle de ulykker, så jeg vil hellere se fremad!

15803126_567085236823723_9051382382178861056_n

I 2017 udkommer min første illustrerede tekst. Det drejer sig om mit efterhånden ret gamle zombie-projekt, Kværnen. Sammen med illustratoren Tom Kristensen og forlaget Calibat, er jeg ved at gøre den klar til udgivelse i marts. Forhåbentligt bliver det i forbindelse med en zombie-festival som Odense-bibliotekerne arrangerer. Tom er i øvrigt aktuel med en solo-udgivelse om Martin Luther, som jeg synes I skal kigge nærmere på – se den her.

I 2017 udkommer 3. oplag af min horror-roman Afsind. Det havde jeg aldrig turdet håbe på, men det er godt nok fedt!

i 2017 kommer jeg til at færdiggøre min næste roman, der får titlen Troldfærd. Den bliver noget helt andet end det jeg plejer at lave. En mere rolig, sørgmodig bog end man normalt ville forvente fra min hånd. Den glæder jeg mig rigtig meget til høre jeres mening om!

I 2017 skal jeg skrive flere noveller. De korte historier er aldrig lige så nemme at sælge som de lange, men jeg nyder at skabe de små, fortættede universer, der danner rammen om fortællingen. Og jeg må huske mig selv på at skrivearbejdet også skal være en nydelse!

I 2017 vil jeg måske begynde skrive en opfølger til Kværnen – hvis den første bliver taget godt imod, vel at mærke. Personligt er jeg slet ikke færdig med min version af en zombie-inficeret verden eller de personer jeg har befolket den med.

I 2017 vil jeg læse mere. Det vil jeg altid. Hvem har brug for søvn?