Jeg har endnu en gang fundet nåde for lektørens blik, og det er, som jeg ofte fremhæver, virkelig vigtigt når man beskæftiger sig med genrelitteratur. Lektørens udtalelse er det, der bestemmer om folkebibliotekerne anskaffer ens bog eller ej, og hvad Afsind angår burde den sag være i orden nu.

Udtalelsen indledes med ordene ”Er du til uhyggelige og voldsomme gysere, så er Afsind af Martin Schjönning lige noget for dig. Historien er ikke for sarte sjæle og kun for voksne.” Det er omtrent den bedste måde den kunne starte på, og ikke kun fordi den roser mig, men fordi den placerer Afsind i voksen-reolerne, hvor den retteligt hører til. Alt for mange biblioteker placerer (stadig!) moderne dansk voksen-horror i børneafdelingen, hvor det ikke rigtigt gør gavn.

Senere i udtalelsen, som jeg på grund af rettighedslove ikke må citere mere end 10 % af, sammenlignes plottet i Afsind med noget en ung Dean Koontz eller Stephen King kunne have fundet på, og det er ikke første gang den sammenlignes med værker af disse to stjerneforfattere. I samme ombæring kalder lektøren plottet for ”opfindsomt og meget makabert”, hvilket i mit hjørne af litteraturens afkroge må siges at være særdeles positivt.

”Historiens stemning af forfald, uhygge og kropslighed fastholder læseren,” fortsætter lektøren, og ender med, heldigvis, at anbefale bibliotekerne at købe min bog.

På en dag hvor forårssnuen har indfundet sig og nødvendiggjort romtoddyer og et par kilometer næseklude, som akkompagnement til arbejdet med min roman #2, er det sgu en dejlig besked at se dumpe ned i inboxen. Den varmer mere end sweateren og toddyen, i hvert fald!