Mød mig på Fantasyfestival i Esbjerg

Jeg har haft utroligt travlt på det sidste, og desværre med alt muligt andet end at være forfatter. Som jeg skrev i mit sidste indlæg på nærværende blog, er jeg blevet journalist for branchemagasinet BogMarkedet, og det blandet med mine freelance-jobs som forlagsredaktør, samt et par bestyrelsesposter, har simpelthen bragt mig midlertidigt bort fra skrivekunstens vej.

Det er altså meget begrænset, hvad jeg får skrevet for tiden, og jeg har i min travlhed også helt glemt at gøre reklame for Fantasyfestival 2017 i Esbjerg, der foregår i denne weekend. Jeg er der både i morgen og i overmorgen, vanen tro i adskillige kapaciteter. Denne gang går jeg lidt til hånde hos H. Harksen Productions, bemander forlaget Calibats stand søndag klokken 11-14 (som minimum) og jeg dækker hele arrangementet for BogMarkedet. Jeg er der naturligvis også som forfatter, men ikke på programmet, der er ret strengt fantasy-rettet. Hvis man ønsker at møde mig, få signeret en bog eller bare vinke, kan jeg oftest findes hos Harksen, DreamLitt eller Calibat.

Håber vi ses!

Advertisements

Fuck Bella Centeret – iagttagelser fra BogForum 2016

Min post-bogmesse blues har fortaget sig, og jeg er parat til at gøre status over årets BogForum.

Jeg har deltaget i dette årlige litteratur-orgie on/off de sidste ti år. Mine roller på messen har været meget forskellige, og jeg har således deltaget som journalist, forfatter, udstiller, ekspedient og som helt almindelig civilist – nogle år i to eller tre af disse kapaciteter ad gangen. Det giver mig givetvis en form for ekstra indsigt i hvordan messen har ændret sig, siden jeg startede med at deltage, og især efter den store flytning i 2012, fra Forum i hjertet af hyggelige Frederiksberg, til Bella Centeret på en forblæst græsmark på Amager.

Jeg elsker at være på BogForum, lige meget hvilken rolle jeg udfører. Der skal virkelig meget til at ødelægge mit humør, mens jeg bevidner titusinder af læsere kaste sig grådigt over litteraturen. Igen i år blev der slået publikumsrekord med næsten 35.000 gæster. Jeg har også altid været fortaler af at blande det kommercielle med det obskure, det mainstream med det nørdede, og det nye med det gamle. I modsætning til en række kritikere og litterater, ser jeg det som en sejr for det skrevne ord, som helhed, at der falbydes krimier, science fiction, biografier, kogebøger, boghåndværk, børnefantasy og graphic novels hulter til bulter.

BogForum er et sted hvor alle kommer, og hvor krimifans udsættes for værker de ellers aldrig ville have opdaget. Hvor elitære kræsenpinde ikke kan undgå at lade sig drage, bare en lille smule, af de dyre forsider og letbenede slogans på de store forlags enorme stande. Jeg har forsvaret dette aspekt af BogForum ihærdigt, alene fordi det ligger i messens navn: Det er et forum for bøger! Ikke for en særlig genre – den slags messer har vi heldigvis også, men dette er en fejring af bøger i det hele taget.

Sådan plejede det i hvert fald at være. Trods min ret liberale tilgang til bogmarkedet må jeg erkende, at messen nu har krydset en grænse, hvor selv jeg har svært ved at acceptere udviklingen mod rendyrket konsumerisme. Det pludselige og meget dybe styrt ned i en afgrund, hvor dannelsens lys ikke skinner, er blot endnu et søm i BogForums ligkiste.

Det er uden tvivl flytningen til Bella Center, der bærer den største del af skylden. Det jeg hører rundt omkring er, at priserne for standleje er skruet smertefuldt højt i vejret. Det resulterer i, at de små forlag må deles om meget små stande, hvis de skal gøre sig håb om blot at tjene standen ind. Det er der i øvrigt rigtig mange der ikke gør – de kommer for traditionen eller med et spinkelt håb om at skabe opmærksomhed om deres virksomhed, der kan medføre et drypsalg af bøger på længere sigt.

Foruden priserne på selve standen, skal forlag og andre udstillere nu også konkurrere med selve messecenteret om gæsternes penge. I Forum kunne man let forlade messen og finde en lækker, betalelig frokost på Frederiksberg, og købe en flaskevand og lidt frugt i et supermarked, før man indtog messen på ny. Bella Center lever uhøfligt højt på, at den mulighed ikke forefindes ude i Ydre Udørk. Priserne i de sparsomt bemandede “caféer” er uhyrlige, servicen langt under standard, og der er decideret kamp om de få tilsnaskede borde, hvor man kan indtage sin tørre sandwich og oliede halve kop kaffe, som man sammenlagt lige har betalt små 100 kroner for.

Bella Center flår først udstillerne, og derefter gæsterne, så som så bruger færre penge på det, som det handler om: Bøger. Småligheden fra Bellas side er imponerende. Eksempelvis koster garderoben 30 kroner – per genstand. Har man en taske med bliver det således hurtigt prisen på en halv roman, man mister, bare for at komme af med overtøjet.

Læg dertil at selv Bella Centers enorme post-industrielle korpus, ikke er gearet til 35.000 mennesker. Gæsterne (og vi andre) stod i kø overalt, til toiletter, mad, garderobe og til selve indgangen, hvor selv dem der har forudbestilt billetter kan vente i tyve minutter. Alt virkede underbemandet og det personale der var til stede virkede uprofessionelt – jeg vil sværge på at garderobe-personalet var ansat dagen før jeg ankom!

Jeg vil gerne give hele skylden for dannelsesfaldet og de bistre kunder til messecenteret, men der skal desværre også deles røfler ud til BogForums arrangører.

Der er en rig og skøn tradition for at udstillerne stabler små og store scener op i deres stande, til oplæsninger, interviews og foredrag af de kunstnere, der ikke kan udfylde en af centerets store scener. Grundet Bellas mildt sagt forfærdelige akustik, tager mange et lille PA-anlæg med hjemmefra, og det har hidtil virket nogenlunde. I år fik husholdningsanlæggene dog kamp til stregen.

Ikke alene var der live-musik fra en af de mellemstore scener i den store sal, ofte mens der var kogebogsforfattere på den nærliggende Mad-Scenen, hvor lyden derfor var skruet vildt højt op, der var sågar et harmonika-domineret (!) folkemusikorkester, der jævnligt blæste gæster omkuld midt ude på en af de mest trafikerede passager. Denne passage leder hen til rækken af store scener, der til gengæld er begrædeligt dårligt lydisoleret, hvorfor arrangementerne der druknede i sømandsviser.

Arrangementerne på de store scener er år for år gået fra at være oplysende, debaterende og litterært indgående, til at blive mere intetsigende. Hvor vi før havde diskussioner mellem store tænkere og farverige kunstnere, har vi nu sleske, rygklappende journalister, der tydeligvist er betalt for kun at sige positive ting om de værker og forfattere der er på scenen. Der er gået Oscar-fest i BogForum, og det er faktisk det største problem overhovedet.

Det lyder måske konspiratorisk, men mon ikke de opskruede priser og den medfølgende krig for profit har noget med det at gøre? Forlagene skal kæmpe hårdt for blot at tjene udgiften til deltagelsen hjem, og så går det ikke at litteraturen de lever af bliver kritiseret. I sidste ende bliver dem der gør BogForum til noget særligt skubbet bort. De små forlag, de nystartede, de selvudgivende ildsjæle, foreningerne og idealisterne forsvinder i cirkusmusikken og stanken af fisk fra Mad-Scenen og dunsten af glögg fra standen, der kun sælger én titel, men har slæbt et helt bryggeri med på en bogmesse. Vores bogmesse. Min bogmesse. Den er ved at forsvinde.