Author Archives: Schjönning

Western-Horror-Porno!

Posted by Schjönning on

SIDE4promo (1)

Efter i årevis at have løbet panden mod jernarmerede skriveblokader, synes jeg endelig at have nedbrudt dem! Det har kostet ikke så få hovedpiner, personlige kvaler og nogle rystende nedture for mit selvværd. Selv under et års nedlukning af det ganske samfund, har det stået deprimerende sløjt til med min produktion. Men det lysner. På en mørk og makaber måde!

Sammen med min gode ven og soldebroder, kunstneren Steven Plato, har jeg undfanget en bestialsk lille satan af en tegneserie. Den hedder Sorte Bønner, og skønt den kun fylder otte sider, har vi præsteret at kombinere vores fælles begejstring for grumsede westernfilm, kosmisk horror, djævledyrkelse, voldsporno og sygt snavs der er forbudt for mindreårige. Vi er begge to utroligt stolte af vores vanskabning!

Sorte Bønner finder vej til jer via Absurd, en kvartalsudgivelse fra den mørkeste undergrund, nærmere betegnet mikroforlaget Afkom. Det bliver den fjerde udgave af Absurd, som udkommer til marts, som kommer til at huse mit og Stevens vanvid.

En lille, stille sag og et begrædeligt farvel

Posted by Schjönning on

2018 har indtil videre været et ret lydløst år, hvad mit forfatterskab angår. Uden at gå i detaljer, kan jeg sige, at det ikke har noget med lysten til at skrive, at gøre. Det er mest et spørgsmål om, at jeg, fra efteråret 2017 og indtil for relativt nylig, har brugt mine kræfter på forskellige tekstforfatter- og journalistjobs. Disse har drænet mig for ord, om man så må sige, og desværre er der ikke kommet meget andet ud af det, end at mine personlige skriveprojekter er blevet forsinket og forsømt. Det vil jeg arbejde på at godtgøre for i fremtiden.

Lidt er det dog blevet til, og et af disse små arbejder er nu tilgængeligt for det læsende folk. Det drejer sig om min novelle Kære Hjem, der bringes i det forsinkende, nyeste nummer af fantastikmagasinet Himmelskibet. Himmelskibet har tidligere bragt min sci-fi/horror pulp-pastiche, Ismånens Rædsler, (som en føljeton i to dele) og min samling af fem korte weirdtales, Rotter (henholdsvis nummer 29, 30 og 38).

Kære Hjem er en, for mig, ukarakteristisk personlig tekst. Den kan beskrives som en kort novelle, men er reelt set en slags metafysisk øjebliksbillede, hvor jeg undersøger menneskets accept af det rædselsfulde. Kære Hjem er en tekst, som kun er 10 % fiktion, men som alligevel hører til under rubrikken “fantastik”. Den lillebitte historie er desuden et opkog af en masse tanker, jeg har gjort mig, om den psykologiske betydning af at føle sig hjemme.

Grunden til at jeg sendte Kære Hjem til Himmelskibet, i stedet for bare at publisere den her på siden, er et nostalgisk – nogle vil måske sige modbidt – ønske om at deltage aktivt i en slutning. #54 bliver det sidste fysiske nummer af Himmelskibet, der fra nu af kun udkommer digitalt. Hvilket format magasinet endegyldigt vil få på nettet, ved jeg ikke. Selvom mine bidrag til Himmelskibet gennem tiden har været ret få, har magasinet alligevel haft en stor betydning for mig personligt, og som forfatter. Jeg har lært en række gode danske novelleforfattere at kende, og dertil en række nørdede ildsjæle, som jeg nødig havde været foruden. Jeg glæder mig til at se, hvad Himmelskibet bliver til efter metamorfosen.

Man kan købe Himmelskibet i løssalg, ved at skrive direkte til salg@himmelskibet.dk. En fyldig liste over deres bagkatalog findes her.

 

BogForum 2017 – en obligatorisk opfølgning på sidste år bandbulle

Posted by Schjönning on

Endnu en gang har jeg overlevet Bella Centerets catering – denne gang ved at tage en madpakke med hjemmefra alle tre dage, og på den måde spare omtrent 400 kroner. Jeg brugte 350 af de kroner på at købe et fuldkommen vanvittigt værk, fotografen Jan Grarups titaniske billedbog And Then There Was Silence, og den sidste 50’er blev brugt på øl lørdag nat, hvilket stadig virker mere fornuftigt end at holde gang i produktionen af madaffald.

Sidste år gav jeg BogForum et skud for boven, og skød skylden på selve messecenteret. I år er jeg mere positiv, men det er ikke Bella Centerets skyld. Udbuddet af gode events var større og bedre (standholdernes fortjeneste), og det tror jeg smittede af på publikum. Der er dog alligevel en række kritikpunkter, som fortjener gentagelse eller påpegning:

Gedemarkedet. BogForum udvides til stadighed med mærkværdige kræmmere, men i det mindste var det skarpere opdelt end i foregående år.  ikke-litteratære sælgertyper, som NGO’er, optikere (!) og lignende lå generelt for sig selv. Glögg-boden stod desværre lige i indgangen, så ingen ankom til BogForum i år, uden at skulle gennem en miasma af rødvinsprutter.

Den fordømte musik! Der var skruet ned for musikken i år, og det er da dejligt. Men den er der stadig, og det er stadigvæk en virkelig dum idé. Især må jeg sende et ondt øje til Aakjærselskabet og deres forrykte holdning om at det er passende, at medbringe et harmonika-orkester … Igen!

AV-udstyret. Selv de store scener har elendigt gear, men de små scener rundt omkring på standene er det værste. Det er simpelthen ufatteligt at ingen i bogbranchen forstår, at man ikke har brug for en 18-kanalers mixer, som ingen kan hitte ud af, til at håndtere to mikrofoner. Overalt var lyden skrattende, mumlet, hylende og hullet, og det bliver altså pinligt når 2-300 mennesker skal sidde og gætte sig til hvad Jan Guillou siger – han måtte skifte mikrofon ikke mindre end fem gange på fyrre minutter! Jeg ved ikke hvor udstyret kommer fra, men jeg kan se at det er noget bras, for indviklet for brugerne, og jeg ved at hvis lyden var så dårlig til en koncert ville publikum begynde at kaste med ting.

Sluttidspunkter. Med over 1600 programpunkter (hvoraf en enorm stor del dog bare var signeringer, og derfor ikke helt fortjener titlen ”programpunkt” i min optik) ville det nok gøre det trykte program en kende tykkere at trykke sluttidspunkter, men det ville dæleme være smart. Dele af publikum har øjensynligt ikke dannelse nok til at høre noget færdigt, og vader ind og ud mens forfattere og interviewere prøver at råbe over støjen. Med sluttidspunkter kunne man sikre sig lidt bedre mod den slags personager. De supernørdede af os, der stæser fra det ene arrangement til det næste, kunne også drage stor fordel af det.

Men …

BogForum er stadig det eneste sted i Danmark hvor poesioplæsninger om betændte røvhuller, Sigurd Barretts børnebog om Luther, bogreceptioner for avantgarde tegneserier og foredrag om Grønlands forhistoriske fangerkultur kan opleves indenfor få meter og minutter af hinanden. Det er unikt, det er smukt og det er grunden til at jeg slæber mig afsted år efter år. Er du bognørd skal det afprøves, mindst én gang i livet, som den pilgrimsfærd det er. Men smør en madpakke.