Kværnen drøner bare derudaf!

Nogle gange er det godt nok svært at overholde janteloven – så det er meget godt, at jeg bare kan beslutte mig for at ignorere den!

Kværnen har nemlig fået endnu mere positiv omtale og opmærksomhed. I torsdags gæstede jeg Aarhus, hvor jeg, sammen med en flok herligt forskellige forfattere og én umådeligt dygtig illustrator, afholdt fælles reception på den ombyggede godsbanegård. Det var et hyggeligt arrangement, hvor vi alle læste højt eller talte om vores værker og forfatterskaber, og hvor nye kontakter opstod.

Mandag morgen deltog jeg i Radio24syv, hvor jeg blev interviewet om mit cast af personer i Kværnen – især den inspiration jeg har fundet i Vollsmose. I kan høre interviewet her – bær over med mine lidt rodede forklaringer, jeg var stået ugudeligt tidligt op den dag!

I løbet af i dag er der indløbet to anmeldelser. Den ene er den supervigtige lektørudtalelse, som bibliotekerne bruger til at beslutte deres indkøb ud fra. Den opsummerer sig selv med ordene: ”En bog der vil appellere til alle zombiefans … Anbefales!”

Endelig har den hyperaktive læser og bibliotekar, Pernille fra bloggen Bare ét kapitel mere, kigget på Kværnen, og hun har vist svært ved at få armene ned. Jeg citerer her det sidste afsnit af hendes anmeldelse:

”Schjönnings sindrige sprog og Tom Kristensens dystre og udtryksfulde illustrationer skaber en gennemført, grusom og medrivende fortælling. Kværnen er et must-read for alle der elsker zombier, et ekspressivt sprog, en fængende historie og en stemningsmættet atmosfære.”

Foråret er sgu lidt ekstra skønt i år!

Overvældende reaktioner på Kværnen

Kværnen er en gigantisk maskine, og når først sådan en er startet, er det svært at stoppe den igen. I morgen tager jeg til Maraton Reception med seks andre forfattere i Aarhus, arrangeret af min herlige kollega Brian P. Ørnbøl. Dette er indtil videre sidste stop på Kværnens forårstur, men jeg udelukker ikke, at ruten bliver forlænget – om ikke andet kommer der en anden etape til efteråret, når der igen er bogmesser.

Kværnen blev taget vel imod på Odense Zombie Festival, Krimimessen Horsens og til Star Wars og Science Fiction Messen i Randers, og anmelderne har indtil videre også været udelt begejstrede.

Den største triumf for Kværnen – og givetvis mit forfatterskab hidtil – er de fem hjerter Politikens anmelder, Steffen Larsen, strøede ud over den, sammen med lovprisningen: ”Horror når det er bedst!” Han mener at jeg har begået en ”Næsten perfekt rædselsfuld horrorroman”. Det kræver desværre abonnement at læse anmeldelsen på nettet.

Gyseren.dk roser Jette Holst illustrationerne og deres skaber, Tom Kristensen. ”Illustrationerne lever selvstændigt, men bringer samtidig en ekstra dybde til Schjönnings historie, og få kan som Kristensen få sort/hvide tegninger til at være så bloddryppende. Det er simpelthen suverænt.” Om mit sprog – noget hun kritiserede i sin anmeldelse af Afsind – skriver hun: ”Det er ikke ofte, at en zombiefortælling er skrevet så smukt, samtidig med at handlingen i den grad sparker r…”

Bogvægtens anmelder, Birte Strandby, er ligeledes glad for både tekst, illustrationer og den højere enhed de danner tilsammen, og tildeler Tom og mig 4 ud af 5 stjerner og følgende salut:

”Skønt teksten glimrende formidler de store gys, lykkes det alligevel de tegnede illustrationer at forstærke angst, gru og skræk, ligesom det spirende vanvid hos vores hovedpersoner formidles tydeligt; og ensomheden ved det afsjælede legeme med skiltet ‘Verräter’ plantes effektivt i læserens forsvarsløse hjerne.”

Vollsmose Avisen begejstres over mit persongalleri, der er noget mere farvestrålende end man normalt ville forvente af en zombie-bog, der udspiller sig i Europa. Avisen interviewede mig om hvorfor jeg har sammensat karaktererne på den måde, og jeg er glad for at nogen har tænkt over, at jeg gjorde det med vilje. Læs mine svar her.

Jeg afventer stadig nogle anmeldelser, og noget tyder på, at jeg ikke er færdig med at tale om Kværnen endnu – Jette Holst sluttede sin anmeldelse med ordene ”Jeg vil have et bind to,” hvilket vel er den største ros en forfatter kan få. Jeg har næsten besluttet mig for at give Jette hvad hun beder om …

 

En forfatter er legio

Mens jeg sidder og venter på anmeldelserne af Kværnen, tænker jeg på opfattelsen af forfatter-begrebet. I de flestes øjne er forfatteren nok stadig den forarmede boheme på loftsværelset, den sære eneboer i skovhytten eller den feterede bestseller i et barokpalæ. Virkeligheden er helt anderledes, for en forfatter er aldrig kun én person.

Jeg er ham der får ideen, planlægger handlingen, definerer sproget og skriver teksten, så på den måde er jeg den færdige bogs primære forælder. Men her, midt i min hidtil mest aktive måned som forfatter, bliver det enormt tydeligt at en bog har et utal af faddere.

Først er der betalæserne, som man testkører sin tekst på, inden den ryger videre til forlæggeren, der sender den til redaktøren, og derefter til korrekturlæseren. I Kværnens tilfælde var en illustrator involveret fra starten, men selv i ”normale” bøger kommer en illustrator eller grafiker ind over, når omslaget skal laves og bogen sættes op. Efter endelig godkendelse sendes bogen til trykkeren.

Nu har man en bog, men det er jo ikke nok bare at have den. Jeg aktiverer både venner, bekendte og familie, når bøgerne skal pushes. For at spare læseren for porto sender jeg ofte bøger med mine venner til alle landets afkroge. Der er også folk der leverer anmeldereksemplar i en postkasse, fordi de bor i nærheden, og folk der på eget initiativ reklamerer for mine værker på nettet og ansigt til ansigt med en fremmed læser.

Dertil kommer de mennesker, der giver mig et lift til eller fra en messe, lader mig låne et hjørne af deres stand til at sælge bøger fra, og lader mig overnatte og spise med, når jeg rejser landet tyndt. For slet ikke at tale om de hyperaktive – og ofte frivillige – kræfter, der arrangerer messer, festivaler og receptioner, biblioteker der lægger rum til arrangementer, og gamle venner der dukker op for at fylde sæderne.

Jeg er én forfatter, men selve forfatterskabet består af hundreder af mennesker. Det er mit navn, der står på ryggen af bogen, men hvis der var plads til det, burde alle jeres navne stå på den. I det mindste har jeg mulighed for at takke jer alle sammen her: Tusind, tusind tak!